AlmüMLg Theorie for Bevægelsen. 47
Rummet, igirnnem hvilket Faldet skeer. Den Hastighed nemlig, sig, bn
som faaeS i Enden af Faldet. Thi 2 »g er en b-standig Swrrels«
»erfor <v = vv, eller V proportionen Vx .
Ansees videre de bestandige hastiggiorende Krcester under sig som orhold af
Rummets og af
foranderlige, da siutteS videre: Kræfternes
i) at -v er fom det er; Hastighederne, fom tilveiebrin-der?^
ges i samme Tid af adffillige hastiggisrende, men bestandige, Krnfter,
ere altid i sammensat Forhold af disse hastiggiorenve Kræfters Quadrat-
Redder og af Rummers Quadrar-Redder.
2) Er 2-bestandig, da bliver x=z Folgelig blive de
Holder, ved at falde igiennem hvilke lige store Hastigheder vindes, i
forkeert Forhold af de bestandige Krafter, fom foraarjage dem.
§• n.
93il man af den Ligbed nvx = Vw eller Invx sd w* i ^)^ade«t ke«
__ , „ ' . 6 3 6 ' stemme den be,
Dlhver given enkelt Tilfælde, strax af x finde v eller hvad Hastighe- ständige Stsr-
den er udi Fodder, fom med en ligedan Bevægelse kunde igiennemlo-"^ '"L^Lrghe-
ven Uta.
dee udi et Secnnd. Da maa ved et Forssg i en enkelt Tilforlde Ster-For af^c strax at
relserne afn og forss-fastscettes. Dertil tiener, hvad i den anden Fore-finde
låsning er bleven sagt, og vi fer have betient os af, at de tunge Ting
lobe i frie og Uhindret Bevægelse omtrent igienneni et Rum af 15^
Pariser Fod. Eller endnu neiere af 15 1" 8 , som gier noget
nesten i Decimal-Brok 15, 0976 Pariser Fod. Man kan betiene sig
as dette sidste Tal, saa tidt som det er magtpaaliggende meget noie at
finde den igiennemlebne Hoide, og endnu bedre af den Rhinffe Fod,
for at faae Vi hele Tal. Thi naar den Rhinske Fod forholder
sig til den Franske fom 139; 144 etter 1999 : 1035 belobec
>5.