Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
dette ret uvedkommende (jfr. Afsnittet om de seddeludstedende
Banker og Diskontoen i næste Kapitel).
Den Fordel, som en seddeludstedende Bank har af Seddel-
udstedelsesretten, bestaar foruden i den Anseelse, som Besiddelsen
af dette Privilegium, giver den paagældende Bank, og den Ind-
flydelse paa den internationale Vekselomsætning, som den med-
fører, tillige i den Fortjeneste, der er forbundet med at udstede
Sedler eller nærmere bestemt ved Forskellen mellem den Rente
(Diskonto), som Banken kan beregne sig for sine Udlaan og den
Udgift, det er for Banken selv, dels at have den tilstrækkelige
Dækning liggende for Sedlerne i Guld, dels at fremstille Sedlerne.
Det er nemlig en for alle seddeludstedende Banker gældende Re-
gel, at der skal være en vis Sikkerhed for, at de ogsaa kan ind-
løse de Sedler, som de udsteder.
Naar menig Mand er tilbøjelig til at tage Banksedlerne, beror
det udelukkende paa Tilliden til og Forvisningen om, at man
ved Henvendelse i Banken kan faa Sedlernes Paalydende ud-
betalt i klingende Mønt. Brister denne Tillid — og Historien
viser adskillige Eksempler herpaa — kan det afstedkomme de
mest skæbnesvangre Følger for hele Samfundslivet. Dæknings-
spørgsmaalet er da ogsaa et af de mest fundamentale for disse
Banker. Man plejer her at sondre mellem to forskellige Frem-
gangsmaader.
Den ene kaldes Kontingentsystemet og bestaar deri, at der
er en bestemt Grænse for det Beløb af Sedler, som Banken maa
udstede, uden at de er dækkede med Guld. Det er dette Princip,
der følges i England, og som ogsaa tidligere gjaldt for den danske
Nationalbank, og det grunder sig paa den Iagttagelse, at naar
Forholdene er normale, vil en vis Del af de Sedler, som sættes i
Omløb, altid forblive i Omsætningen. For disse Sedler behøver
Banken altsaa strængt taget ikke at henlægge nogen Dækning i
det Metal, som Banken efter Sedlernes Paalydende er forpligtet til
at indløse dem med, medens de som Regel er dækket med let
realisable Værdipapirer. For hver eneste Seddel, der derimod ud-
stedes udover dette fast bestemte Kontingent, forlanges der efter
denne Ordning fuld Gulddækning.
Forsvarerne for dette Princip fremhæver som dets væsentlig-
ste Fordel, at man til enhver Tid kan være sikker paa at faa sine
Sedler indløste, da man er Herre over, hvor meget man tør betro
Banken at have umetallisk dækket, og Banken jo skal sørge