Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
98 dette ret uvedkommende (jfr. Afsnittet om de seddeludstedende Banker og Diskontoen i næste Kapitel). Den Fordel, som en seddeludstedende Bank har af Seddel- udstedelsesretten, bestaar foruden i den Anseelse, som Besiddelsen af dette Privilegium, giver den paagældende Bank, og den Ind- flydelse paa den internationale Vekselomsætning, som den med- fører, tillige i den Fortjeneste, der er forbundet med at udstede Sedler eller nærmere bestemt ved Forskellen mellem den Rente (Diskonto), som Banken kan beregne sig for sine Udlaan og den Udgift, det er for Banken selv, dels at have den tilstrækkelige Dækning liggende for Sedlerne i Guld, dels at fremstille Sedlerne. Det er nemlig en for alle seddeludstedende Banker gældende Re- gel, at der skal være en vis Sikkerhed for, at de ogsaa kan ind- løse de Sedler, som de udsteder. Naar menig Mand er tilbøjelig til at tage Banksedlerne, beror det udelukkende paa Tilliden til og Forvisningen om, at man ved Henvendelse i Banken kan faa Sedlernes Paalydende ud- betalt i klingende Mønt. Brister denne Tillid — og Historien viser adskillige Eksempler herpaa — kan det afstedkomme de mest skæbnesvangre Følger for hele Samfundslivet. Dæknings- spørgsmaalet er da ogsaa et af de mest fundamentale for disse Banker. Man plejer her at sondre mellem to forskellige Frem- gangsmaader. Den ene kaldes Kontingentsystemet og bestaar deri, at der er en bestemt Grænse for det Beløb af Sedler, som Banken maa udstede, uden at de er dækkede med Guld. Det er dette Princip, der følges i England, og som ogsaa tidligere gjaldt for den danske Nationalbank, og det grunder sig paa den Iagttagelse, at naar Forholdene er normale, vil en vis Del af de Sedler, som sættes i Omløb, altid forblive i Omsætningen. For disse Sedler behøver Banken altsaa strængt taget ikke at henlægge nogen Dækning i det Metal, som Banken efter Sedlernes Paalydende er forpligtet til at indløse dem med, medens de som Regel er dækket med let realisable Værdipapirer. For hver eneste Seddel, der derimod ud- stedes udover dette fast bestemte Kontingent, forlanges der efter denne Ordning fuld Gulddækning. Forsvarerne for dette Princip fremhæver som dets væsentlig- ste Fordel, at man til enhver Tid kan være sikker paa at faa sine Sedler indløste, da man er Herre over, hvor meget man tør betro Banken at have umetallisk dækket, og Banken jo skal sørge