Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

104 kaste Sedlerne nogen nøjere Undersøgelse, ja, i de allerfleste Tilfalde, nøjes man med at konstatere, at de er til Stede i det Antal, som angives, idet man f. Eks. ved Optælling af Sedler end ikke overbeviser sig om, hvorvidt det er hele eller halve Sed- ler, man har med at gøre. Det er antagelig ogsaa dette Forhold, der er Skyld i, at Folk ofte bliver bedraget ved Pengesedler, hvis Udseende afviger saa meget fra de rigtige Sedlers, at man skulde tro det umuligt at forveksle dem. Det er sket, at Folk har taget Sedler for gode, som slet ikke var fremstillet i bedragerisk Øje- med, men fremkomne enten som Illustration eller Reklame og derfor havde almindelig trykt Tekst eller endogsaa Billeder af mere eller mindre kendte Personligheder paa den anden Side. I Midten af Firserne vakte et dansk Seddelfalskneri betyde- lig Opsigt ved den sjældne Dygtighed, hvormed den Mand, Ri- menschneider, der udførte det, havde arbejdet. Selv kyndige Bankmænd kunde ikke skelne Sedlerne fra ægte, og kun den Om- stændighed, at Falskneren for at kunne tilbagebetale et Drifts- laan paa rette Tidspunkt maatte aflevere Sedlerne i Banken i næsten fugtig Tilstand, gav Anledning til en nøjere Undersøgelse, hvorved Falskneriet blev konstateret. Straffen for at lave falske Sedler, der er omtalt under Mønt- falskneri, var i ældre Tid meget haard. I 1793 behandlede Høje- steret en saadan Sag, og Dommen lød paa, at Misdæderen skulde have den højre Haand afhugget, og paa Sedler, udstedte i Sve- rig i 1849, læser man endnu følgende: »Den, som denne Seddel efterapar eller förfalskar, skall warda hängt.« Veksler. 'Naar en Mand skal betale en modtaget Vare, vil han, efter hvad vi i de foregaaende Afsnit har set, enten kunne betale i klingende Mønt eller med en Bankseddel; men han vil ogsaa, saafremt han ikke har disse Betalingsmidler ved Haan- den, kunne udstede et Dokument, hvorved han enten selv for- pligter sig til at præstere Betalingen paa et senere Tidspunkt eller anmoder en anden om at betale for sig, idet han maaske har en tidligere stiftet Fordring paa denne. For saa vidt et saa- dant Dokument affattes som en ganske almindelig Anmodning om at betale, vil man kalde det en Anvisning; denne kan dog ogsaa formes som et Løfte om selv at betale. For at Anvisninger kan blive vel egnede til at fungere som Omsætningsmiddel, har man imidlertid fundet det nødvendigt at danne visse særlige