Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

119 lig udstedes Banksedler kun af Banker, medens enhver kan ud- stede en Check, naar blot han har noget at trække paa. Trods disse mange Forskelligheder benyttes som sagt Checken mere og mere som et almindeligt Betalingsmiddel og kommer derved paa en vis Maade, til at optræde som Konkurrent til de priviligerede Banksedler. For at gøre Checken til et brugbart Omsætningsmiddel, har man i nogle Lande underkastet den en Række forskellige Rets- bestemmelser. Af praktiske Hensyn har man ligefrem gjort en hel Del af de for Veksler gældende Bestemmelser anvendelige og- saa for Checks. Særlig hvad angaar dens formelle Affattelse, En- dossement, Protest og Regres. Fra Vekslen adskiller Checken sig dog ogsaa en hel Del. For det første er Vekslen, foruden at være Omsætningsmiddel, tillige Kreditmiddel, en Forskel, der faar sit Udtryk deri, at Vekslens Løbetid ved Fornyelse kan gøres ret ubegrænset, medens en Check, der er udstedt og betalbar paa et og samme Sted, i Danmark og Norge skal forevises til Betaling senest paa den tredie Dag efter Udstedelsen, eller saafremt den er betalbar paa et andet Sted, senest 10. Dag efter Udstedelsen; ligeledes er det i Checkloven bestemt, at naar en Check er kommet Trassaten i Hænde (Ban- ken, den er trukket paa) maa den ikke gives ud igen. Endvidere kan en Veksel trækkes paa enhver, medens en Check i Alminde- lighed kun trækkes paa et Pengeinstitut eller en Bankier, ihvorvel der i selve Loven for Danmark og Norges Vedkommende ikke er draget en saadan Begrænsning, og endelig kan en Veksel i Mod- sætning til en Check, ikke udstedes paa Ihændehaveren, ligesom den som Regel maa akcepteres for at faa Gyldighed som Om- sætningsmiddel, hvilket for Checkens Vedkommende er ganske uden Betydning. At Checken er af yngre Dato end Vekslen, er uden Tvivl. Af private Personer paa Bankdepot trukne og ved Sigt betalbare Anvisninger finder vi i Italien først i det 16. Aarhundrede. Det engelske Checkvæsen, der har været Forbilledet de fleste Steder, udviklede sig fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, og er maaske i nogen Grad, fremkaldt ved Karl den førstes Overgreb overfor de engelske Købmænd, idet han i 1646 konfiskerede de Midler, som de havde hengemt under Kronens Beskyttelse i den kgl. Mønt. Det blev da Brug at lade Guldsmedene opbevare ens Kapitaler og Kostbarheder, og Forholdet ordnedes saaledes, at