Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
kommer i Forbindelse med, som det der ellers søger til Spare- kasserne, Folk, der ønsker at anbringe deres Penge, saaledes at de paa en Gang kan faa en rimelig Rente af dem — idet Kontra- bøgerne for det meste, ligesom Sparekassebøgerne, er rentebæ- rende med 3y2—4 p. Ct., og tillige har Adgang til at disponere over Pengene med kort Varsel. Det er dog ikke alle Banker, der modtager Penge under denne Form; som det andetsteds omtales k a n ikke en Gang alle Ban- ker gøre det. Langt mere karakteristisk for Bankvirksomhed er en anden Form for Indlaan, ved hvilken den, der indsætter Pen- gene, modtager et »I n dl a a n s b e v i s«. Herved fastsættes en Opsigelsesfrist, der kan variere fra nogle faa Dage og indtil 3 Maa- neder eller y2 Aar. Renten, 4-5 p.Ct., retter sig dels efter Opsigelsesfristen, saaledes at jo længere Tid Banken kan have Pengene i Ro, desto højere Rente vil den kunne give, og dels efter Bankens Størrelse, idet en mindre Bank, der har vanskeligere end en større, ved at faa Publikum i Tale, maa byde mere. De Midler, der indsættes paa denne Maade, bestaar for Størstedelen af Penge, som Folk ikke umiddelbart har Brug for, men ønsker at anbringe rentebærende for en Tid, uden derved just at have til Hensigt at anbringe større Kapitaler for længere Tid. I saa Fald vil man snarere »anlægge« dem i Værdipapirer, købe Obligationer eller Aktier. Ofte er Ind- lånsbeviserne indrettet saaledes, at det paaløbende Rentebeløb er vedføjet Dag for Dag. Indehaveren kan da hurtigt se, hvilken Værdi det til enhver Tid har, og det kan let anvendes i Omsæt- ningen, overgaa fra en Mand til en anden som Betaling. Nærmere til det, der er Bankernes egentlige Opgave i Sam- fundet, kommer vi ved at betragte den Form for Pengeanbrin- gelse, ved hvilken Pengene indsættes paa en >xK o n t o« i Ban- ken — F o 1 i o-K onto eller K o n t o-K u r a n t (ø: løbende Konto). Naar Forretningsmænd eller Firmaer anbringer Penge paa en saadan Konto, er det ikke i første Række, eller i alt Fald ikke alene for at faa Pengene forrentet. Allerede af den Grund, at Pengene skal kunne udbetales naarsomhelst eller med ganske kort Varsel, kan Banken ikke give ret høj Rente af disse Midler: men den kan paa anden Maade gøre Indskyderen værdifulde Tje- nester, idet den modtager de Penge, *de i Øjeblikket ikke har Brug for, og udbetaler af dem efter Ordre (navnlig ved Checks).