Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

150 Penge eller trække ved Hjælp af Anvisninger, saa længe hans Gæld til Banken ikke naar op oyer en vis Sum. Til Sikkerhed for en saadan »K a s s e k r e d i t«, som det ofte kaldes, kan den paa- gældende Forretningsmand f. Eks. stille Sikkerhed i Værdipapi- rer eller skaffe Kaution, ofte begge Dele. I Reglen maa han i Provision til Banken betale %—1 p.Ct. af Kredittens Maksimum; men desuden beregnes der Rente af det Beløb, han til enhver Tid virkelig skylder. Den samlede Rente af en Kassekredit vil i Almindelighed blive noget højere end Renten af et Veksellaan. Den, der har en Kassekredit i Banken, kan ikke alene hæve Penge paa sin Konto, men ogsaa indsætte Penge paa den og der- ved formindske sin Gæld. Der vil naturligvis i og for sig heller ikke være noget i Vejen for, at han kan sætte saa meget ind, at det i alt Fald for en kort Tid bliver Banken, der skylder ham Penge. Grænserne mellem Indlaans- og Udlaanskonti er med andre Ord ofte ret vilkaarlige. I Navnet Konto-Kurant har vi som før nævnt (S. 142) en Betegnelse, der kan omfatte dem begge. En ganske særlig Form for Banklaan, som ikke sjældent be- nyttes i Norge, er Laan paa de saakaldte Vekselobliga- tioner. Laantageren udsteder en saadan Obligation, som lian, efter at den er forsynet med nogle Navne (Endossenter), afsætter til Banken. Forfaldsdagen sættes gerne til % Aar efter Udste- delsen, men det er en Forudsætning, at Laanet, naar Banken stadig finder Sikkerheden god nok, skal fornyes imod, at Laan- tageren afdrager 10 p.Ct. af det. Paa denne Maade kommer han i Løbet af nogle Aar ud af sin Gæld til Banken. I de senere Aar er man begyndt at drøfte en ny Form for Laan. Det drejer sig her nærmest om Haandværkeren og den mindre handlende, der undertiden har store Vanskeligheder ved selv at faa den fornødne Kredit, medens de i Følge deres For- retnings Karakter, og det Publikum, de kommer i Berøring med, ofte er nødsaget til at give Kredit. Medens baade den større industridrivende og handlende har en ret naturlig Adgang til at skaffe sig Kredit, f. Eks. ved at trække Veksler paa deres Forbindelser, vil dette ikke kunne gaa for de her nævnte mindre næringsdrivende, hvis Kunder ikke er af en saadan Art, at der kan »trækkes« paa dem. Den Tanke er da opdukket, at den handlende, der stiller i Banken med sine Bø- ger, og ved disse kan vise, at han har betydelige udestaaende Fordringer, bør kunne laane paa dem. Systemet, der alle-