Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
159 lig Kontinuiteten. For de fleste Forretninger, der afsluttes med en Bank eller Bankier, er det af Vigtighed, at de kan forløbe og afvikles saa roligt som muligt, uden at forstyrres af pludselig ind- trædende Begivenheder; det vil derfor virke meget uheldigt, naar et privat Bankierhus paa Grund af Indehaverens Død eller Ulyst til at fortsætte Forretningen pludselig forlanger alle sine Forret- ninger afviklede. Et Aktieselskab er derimod saa at sige stedse- varende. Seddelbanker. Seddelbankerne i Danmark og Norge. — Seddelbanker i andre Lande. — Diskontoen og Kampen om Guldet. Medens Bankerne ved at modtage Deposita, yde Laan og flytte Penge fra Konto til Konto i særlig Grad virkede i Handelens Tje- neste, kom mange af dem gennem Udstedelse af Banksedler i Forbindelse med det bredere Befolkningslag. Som nævnt S. 95 kan Banksedlernes Oprindelse antagelig føres tilbage til de Kvitte- ringer, Guldsmede eller private Bankiers udstedte for de hos dem deponerede Værdier. Men senere gik Bankiers og Banker over til paa Kapitaler, de selv ejede, at udstede Anvisninger, som kunde gaa Mand og Mand imellem som Betalingsmidler. Retten til at ud- stede saadanne »Sedler« gik imidlertid efterhaanden ved Privilegier over paa ganske faa Hænder. Blandt andet fordi Seddeludstedelsen i særlig Grad bidrog til at give en Bank Anseelse og lede Penge til den, blev Retten hertil snart betragtet som noget saa væsentligt og vigtigt, at man ofte helt opgav Oprettelsen af nye Banker, naar man ikke kunde skaffe sig Seddeludstedelsesret. Senere har det vist sig, at Banker ogsaa ad andre Veje kan komme i Forbindelse med det store Publikum, og rundt om i de store Stater har private Banker uden Ret til at udstede Sedler efterhaanden arbejdet sig op til selv at eje mægtige Kapitaler og drive Forretninger i et saadant Antal og Omfang, at »Seddel- bankerne« aldeles ikke har kunnet følge med. Men selv om Seddelbankerne saaledes i visse Henseender er sakket agter ud i Kapløbet, er deres Samfundsbetydning ikke blevet mindre. Just i Tider, hvor saa mange Banker arbejder un- der Konkurrencens hidsende Indflydelse, er det af største Vigtig- hed, at der ogsaa findes Pengeinstitutter, der ser det som deres