Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
lig Kontinuiteten. For de fleste Forretninger, der afsluttes med
en Bank eller Bankier, er det af Vigtighed, at de kan forløbe og
afvikles saa roligt som muligt, uden at forstyrres af pludselig ind-
trædende Begivenheder; det vil derfor virke meget uheldigt, naar
et privat Bankierhus paa Grund af Indehaverens Død eller Ulyst
til at fortsætte Forretningen pludselig forlanger alle sine Forret-
ninger afviklede. Et Aktieselskab er derimod saa at sige stedse-
varende.
Seddelbanker.
Seddelbankerne i Danmark og Norge. — Seddelbanker i andre Lande. —
Diskontoen og Kampen om Guldet.
Medens Bankerne ved at modtage Deposita, yde Laan og flytte
Penge fra Konto til Konto i særlig Grad virkede i Handelens Tje-
neste, kom mange af dem gennem Udstedelse af Banksedler i
Forbindelse med det bredere Befolkningslag. Som nævnt S. 95 kan
Banksedlernes Oprindelse antagelig føres tilbage til de Kvitte-
ringer, Guldsmede eller private Bankiers udstedte for de hos dem
deponerede Værdier. Men senere gik Bankiers og Banker over til
paa Kapitaler, de selv ejede, at udstede Anvisninger, som kunde
gaa Mand og Mand imellem som Betalingsmidler. Retten til at ud-
stede saadanne »Sedler« gik imidlertid efterhaanden ved Privilegier
over paa ganske faa Hænder.
Blandt andet fordi Seddeludstedelsen i særlig Grad bidrog til at
give en Bank Anseelse og lede Penge til den, blev Retten hertil snart
betragtet som noget saa væsentligt og vigtigt, at man ofte helt
opgav Oprettelsen af nye Banker, naar man ikke kunde skaffe
sig Seddeludstedelsesret.
Senere har det vist sig, at Banker ogsaa ad andre Veje kan
komme i Forbindelse med det store Publikum, og rundt om i de
store Stater har private Banker uden Ret til at udstede Sedler
efterhaanden arbejdet sig op til selv at eje mægtige Kapitaler
og drive Forretninger i et saadant Antal og Omfang, at »Seddel-
bankerne« aldeles ikke har kunnet følge med.
Men selv om Seddelbankerne saaledes i visse Henseender er
sakket agter ud i Kapløbet, er deres Samfundsbetydning ikke
blevet mindre. Just i Tider, hvor saa mange Banker arbejder un-
der Konkurrencens hidsende Indflydelse, er det af største Vigtig-
hed, at der ogsaa findes Pengeinstitutter, der ser det som deres