Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
have været men ikke blev ophævet, og hos Speciesbanken. Ja,
saa vidt gik man, at Finansministeren 1799 endogsaa fik Halv-
delen af Speciesbankens Grundfond (Sølv) mod at give den Cu-
rantsedler i Stedet.
Ogsaa Oprettelsen af den saakaldte Depositokasse var
et Led i Bestræbelserne for at bringe Orden til Veje. Speciesbanken
maatte nemlig saalænge dens Sølvfond var saa reduceret ikke
beskæftige sig med Udlaan. Men Staten henvendte sig nu til
Depositokassen for at faa Laan, og da denne igen fik de nød-
vendige Midler dels hos Speciesbanken dels hos Curantbanken, var
man akkurat lige vidt.
Under Krigen i Begyndelsen af det
19. Aarhundrede udstedtes
der stadig flere og flere Sedler, saa-
ledes at man i 1812 var naaet op paa
ikke mindre end 142 Mill. Rigsdaler
Curant. Curant-Sedlen var nu sunket
til yi4 af sin Værdi, og med Aaret 1813
stod man da overfor Bankerot-
ten, hvilket gav sig Udtryk deri, at
Staten pludselig maatte erklære, at
de Sedler, den havde udstedt, ikke
galdt for mere end l/6. Hvor langt
man paa dette Tidspunkt var kom-
**&&&
I !|
j. før Site 09 af .
tuff? IseJäkä ^e;i ,
øf i :
pao Slj'unøt. . , J
I
Fig. 76. Pengeseddel udstedt af en
Privatmand.
met ned, og hvor renset Omsætningen efterhaanden var blevet
for Metal, vil bl. a. ses af de Sedler, man udstedte, lydende paa
ganske smaa Beløb (Fig. 75) — ja, selv private gav sig til at ud-
stede Sedler (Fig. 76). I Norge har man for nogle Aar siden i en
Hule, hvor en Flok Seddelfalsknere antagelig har holdt til, fun-
det et Stempel fra denne Tid, med hvilket der rimeligvis er blevet
fremstillet Sedler. Et Aftryk gengives som Fig. 77.
Der oprettedes i 1813 en ny Bank, Rigsbanken, med en Filial i
Kristiania, der ved Rigernes Adskillelse overgik til en særlig Rigs-
bank for Norge. Da man ikke saa nogen Udvej til at skaffe Ban-
ken et Grundfond, maatte man gaa den ret usædvanlige Vej at
paalægge alle faste Ejendomme en Tvangsprioritet (Bankhæftelse)
paa 6 p.Ct., der gik forud for alle andre Prioriteter i Ejendommen,
og som, forsaavidt den ikke straks betaltes ind i rede Sølv, skulde
forrentes med 6% p.Ct. For Landmændenes Vedkommende ind-
rømmedes der dog en ikke ubetydelig Lettelse i denne Byrde,