Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

168 Med Hensyn til det Spørgsmaal, hvor mange Sedler Banken havde Lov at udstede og hvilken Dækning, der skulde være, var Reglerne herom allerede tidligere undergaaet flere Ændringer. Siden 1908 gælder som nævnt S. 99 den Regel, at Banken frit bestemmer Seddelmængden, men skal have Dæk- ning i et Metalfond (Guld) for Halvdelen af de cirkulerende Sed- lers Beløb. Til Sikkerhed for den Del af Seddelmassen, der ikke er dækket af Metalfonden, maatte Banken tidligere henlægge 150 Kr. for hvert 100 Kr. i Sedler, men kan nu nøjes med at henlægge 125 Kr. Til Metalfonden henregnes først og fremmest lovlig, gangbar Mønt efter dens paalydende Værdi, dernæst Guld i Barrer og fremmed Guldmønt og endelig de ikke rentebærende Tilgodehavender, som Banken har hos Norges Bank, S verrigs Rigs- bank og den tyske Rigsbank, og som ere betalbare paa Anfor- dring, dog naturligvis imod, at det, Nationalbanken paa samme Vilkaar skylder de tre Banker, fradrages. Af Bankens Metalbeholdning, der svinger omkring 75 Mill. Kr., skal den lovlige, gangbare Guldmønt udgøre mindst % Del. At Banken i den allersidste Tid har været nede ved denne Grænse kan blandt andet ses af den Iver, hvormed den i 1911 har for- langt Guld udmøntet hos den kgl. Mønt. Da det er af stor Betydning, at de seddeludstedende Banker ved ganske særlige Lejligheder kan udstede flere Sedler, end de har Adgang til efter Lovene, er man kommet ind paa at give dem Tilladelse til at overskride det tilladte Beløb for umetallisk dæk- kede Sedler. En saadan Bestemmelse findes ogsaa her i Danmark, idet der under særlige Omstændigheder ved kongelig Resolution for et Tidsrum af indtil 2 Aar kan meddeles Banken Lettelse i Reglerne for Seddeludstedelsen, imod at den tilsvarer Stats- kassen en særlig Afgift. Til Gengæld for sit Seddelmonopol maa Banken efter den nye Oktroj af sit Overskud svare en aarlig Afgift til Statskassen af 750 000 Kr.; naar der derefter er henlagt 5 p.Ct. til Bankens Reservefond (indtil denne udgør 30 p.Ct. af Aktiekapitalen), og Aktionærerne har faaet et Udbytte af indtil 6 p.Ct., fordeles det yderligere Overskud med % til Statskassen og % til Aktio- nærerne. Om end Nationalbankens Forretninger endnu den Dag i Dag har ct noget andet Præg, end de øvrige Bankers, bl. a. derved, at den ikke maa drive andre end de i selve Oktrojen nævnte, har Banken dog