Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

170 gater, Seddeludstedelsen nu noget ringere Betydning end før; men den, der en Dag i de første Eftermiddagstimer gaar op i Nationalbanken, vil dog maaske forbavses over den Omsætning i rede Penge, der her finder Sted, og det Arbejde det giver An- ledning til.. Daglig afleveres der, ikke Poser, men snarere smaa Sække med alskens Skillemønt, der skal sorteres, efterses med Hen- syn til Slid o. s. v. og daglig møder de øvrige Bankers Bude med. smaa Bjærge af Sedler, der godskrives Bankernes Konti hos Nationalbanken; Tilgangen er særlig stor i Begyndelsen af Ugen, i Slutningen strømmer Pengene atter ud til Ugelønninger o. 1. Naar Sedlerne er kommet over paa den anden Side af Skran- ken, sorteres de svenske og norske for sig, hvilket giver dagligt Arbejde til flere Mand, derefter udskilles de, der er saa med- tagne, at de maa kasseres, Resten gøres rede til nye Udbetalin- ger. Kasseomsætningen er naturligvis stærkt svingende; den va- rierer fra 5—33 Mill. Kr. om Dagen. Fig. 79 viser et Par køben- havnske Bankbude i Færd med den daglige Indbetaling. Foruden Nationalbanken, der med sine Filialer i Aarhus, Aal- borg, Nykøbing F., Kolding, Odense og Flensborg har Monopol paa at udstede Sedler i Danmark i snævrere Forstand, findes der i det danske Monarki endnu nogle seddeludstedende Banker. Paa Island findes ikke mindre end to, der begge har Sæde i Reykjavik, den ældste af dem, »L a n d s b a n ke n«, oprettet i 1885, har Ret til at udstede Sedler for et Beløb af % &r-> medens den i 1904 oprettede »Islands Bank« har Ret til at udstede for indtil 2/2 Mill. Kr., hvoraf Halvdelen skal være dækket af et Metalfond. Samme Aar fik de dansk-vestindiske Øer deres Seddelbank, den dansk-vestindiske Nationalbank, der fik Eneret til Seddeludstedelse i 30 Aar. Seddeludstedelsen maa her ikke overstige 10 Mill. Frcs. og Metalfonden skal udgøre mindst 3/8 af den cirkulerende Seddelmængde. For Norges Banks Vedkommende kan med Hensyn til Tids- rummet før Statsbankerotten 1813 henvises til, hvad der er med- delt om Danmarks Bankforhold. Det skal dog bemærkes, at man et Par Gange i Slutningen af det 18. Aarhundrede havde ansøgt om Tilladelse til at oprette en egen Seddelbank for Norge, uden at denne blev givet. Som nævnt blev der af Rigsbanken lagt en Filial i Kristiania, der senere ved Rigernes Adskillelse over- gik til en særegen Bank for Norge. Ligesaa lidt som i Danmark lykkedes det i Norge for Rigsbanken at bringe Orden til Veje i