Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

194 De lokale Banker mister efterhaanden deres folkelige Præg og søger at udvide deres Forretningsperiferi. Men samtidig rykker de store Berlinerbankers Filialer frem, og der opstaar efterhaan- den et helt Kapløb mellem Bankerne for at sikre sig Markedet. Under dette forsvinder den gamle Betegnelse Folkebank. der tidli- gere gav mange Banker Præget af noget folkeligt og solidt, for an- dre mere forretningsmæssigt klingende Betegnelser. Man kan nævne en Række Banker, Solinger Volksbank, Düsseldorfer Volks- bank og mange andre, der stryger Ordet »Volks«. Barmer Volks- bank forandres til Barmer Kreditbank, Mülheimer Volksbank til Mülheimer Handelsbank, og det er ejendommeligt at se, hvorledes man kan bringe sig selv til at tro, at hele den civiliserede Verdens Opmærksomhed er rettet paa en saadan lille Bank. Det liedder f. Eks. i en af Mülheimer Bankens Aarsberetninger, »vi tror at burde befri vor Bank for det indskrænkende Omdømme, som de Fir- maer, der har et mere folkeligt Præg, desværre hyppigt bliver underkastet, ikke mindst i Udlandet.« Det maa bemærkes, at dens Aktiekapital den Gang ikke var 1 Mill. Mark. De Klager, der omkring det 20. Aarhundredes Begyndelse ret- tedes imod det tyske Bankvæsen gik bl. a. ud paa, at den vold- somme Udvidelse af Aktiekapitalen ikke var betinget af de re- gulære Bankforretningers Udvikling, men mere bestemt af Hen- syn til Børsforholdene, der syntes at kunne omsætte ubegrænsede Mængder af Aktier, uden at Bankerne egentlig havde Brug for den nye Kapital og derfor nemt indlod sig paa Forretninger, der laa udenfor de egentlige Bankforretninger. Man ankede tillige over, at Bankerne paa forskellig Maade udsatte sig for en altfor stor Risiko. Dette galdt ikke alene Bankens egne indre Forhold, idet ledende Bankstillinger ret ofte blev besat af Folk, der ikke havde den nødvendige Foruddannelse, men ogsaa den ret kritikløse Maade, paa hvilken Pengene blev anbragt. Der peges paa, hvor- ledes Firmaer — fordi Bankerne ikke underkastede Laansøgernes økonomiske Forhold en tilstrækkelig indgaaende Undersøgelse __, kunde faa Kredit, der langt oversteg, hvad de egentlig burde have. De laansøgende Firmaer henvender sig ikke til en, men til en hel Række forskellige Banker og Bankiers. Et enkelt Firma, der gik fallit ved Aarhundredskiftet, paaførte saaledes ikke min- dre end 14 Banker og Bankiers betydelige Tab. Endelig rettes der en stærk Kritik overfor Bankernes Regnskaber, af hvilke man saa godt som slet intet kan se med Hensyn til Bankens hele Stil-