Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

deling, fordi Bankerne der har været meget mere alsidige end i England og søgt Anbringelse for Kapitalerne paa Omraader, livor ingen engelsk Bank vilde være med. Da det imidlertid i Tidens Løb er blevet umuligt ogsaa for de tyske Banker at følge Udvik- lingen indenfor de forskellige Forretninger, som de staar i For- bindelse med, er der i nyere Tid oprettet forskellige Selskaber (Treu- handgesellschaften) — for Tiden findes der tre, der arbejder Haand i Haand med Bankerne, og hvis Virksomhed bestaar i nøjere at undersøge Soliditeten af de Selskaber, der ønsker at træde i For- bindelse med en Bank. De tyske Banker har med en enkelt stor Bank som Fører delt sig i nogle faa Grupper, af hvilke den med Deutsche Bank i Spidsen er den mægtigste. Denne Bank, der er Tysklands største, har en Aktiekapital paa 200 Mill. Mk., en Re- servefond, der er halvt saa stor, og dens aarlige Omsætning er c. 110 Milliarder Mk. I Frankrig har der som i de andre store Stater fundet den samme Bevægelse Sted henimod en Sammenslutning af Bankerne i enkelte store Kæmpeinstitutter. Arbejdsdelingen indenfor Bankverdenen er ikke saa udviklet her som i England, men paa den anden Side driver de store In- stitutter ikke saa omfattende og forskelligartede Forretninger som i Tyskland. Den Forsigtighed, der nu præger de store franske Banker, er maaske for en Del fremkaldt ved de Erfaringer, man netop i Frankrig høstede paa et specielt Omraade, da der i Midten af det forrige Aarhundrede her rejste sig en stor Bank, hvis væsentligste Opgave var at finaneiere Aktieselskaber. Det var den saakaldte Credit mo bilier, der under store For- haabningei blev oprettet i 1852 af Brødrene Pereire, som en Følge af det pludselige Liv, der kom i Forretningsverdenen, efter de tidligere omtalte Guldopdagelser. Allerede i 1867 maatte den imid- lertid likvidere. Den blev oprettet tildels med det Formaal for Øje at danne en Modvægt til det bekendte Bankierhus Rothschild, og det var Hensigten, at der for de Beløb, der kom ind ved Udgivel- sen af rentebærende Obligationer, skulde købes Aktier og andre Effekter. Man mente, at der godt kunde udstedes et Beløb i Obli- gationer, der var 10 Gange saa stort som den Aktiekapital (60 Mill.), Banken selv ejede; men da Udstedelsen af Obligationerne blev forbudt af Staten, lykkedes det ikke at føre Foretagendet igennem. Grundtanken var den samme, der i vore Dage findes hos de saakaldte Financial Trusts, der særlig hører hjemme i England og