Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
skellige Former modtager som Indlaan. Det er naturligvis ikke hel-
digt, at Banken udelukkende eller i overvejende Grad arbejder med
fremmedes Penge; gennem sin Aktiekapital og sin Reservefond
maa den selv vise, at den er stærkt interesseret i Foretagendets
Gang. Ogsaa ud. fra denne Betragtning kan man imidlertid let
komme til det Resultat, at de smaa Banker er mindre solide end
de store, thi det er en Kendsgerning, at jo større en Bank er, jo
større en Andel af de samlede Midler udgør i Almindelighed dens
Aktiekapital. For en stor Banks Vedkommende vil Aktiekapita-
len ofte være V3 eller % af de indlaante Penge, medens man for
ganske smaa Banker vil se. at Aktiekapitalen ofte ikke udgør
mere end x/10. Og dog kan den lille Bank ofte være den bedste;
thi Sikkerheden beror trods alt mere paa den forsigtige og for-
udseende Ledelse og rette Anbringelse af de laante Midler end
Forholdet mellem Tallene.
Som næste Post paa Regnskabet fremtræder Reservefonden,
der, som tidligere nævnt, dannes ved sukeessive Henlæggelser af
det aarlige Udbytte. Hvad Anbringelsen af de Reservefonden til-
hørende Midler angaar, har det tidligere været en almindelig Op-
fattelse, at disse, for at man overhovedet kunde tale om en Re-
servefond, burde henlægges for sig selv i sikre Værdier. Nu vil
man i Almindelighed gaa ud fra, at Reservefondens Midler ind-
gaar i Bankens øvrige Virkemidler, saaledes som det iøvrigt og-
saa er Skik og Brug ved andre store Selskaber, idet man ræsonne-
rer som saa, at det, saafremt der tiltrænges en Kapitaludvidelse,
vil være mere urimeligt at gaa til fremmede og eventuelt optage
dyre Laan, end at benytte de Midler, man selv har henlagt i sin
Reservefond.
Derefter følger de Poster, der viser Mængden af de fremmede
Midler, som hidrører fra de forskellige Former af Indlaan. Af de
herhen hørende Poster er som tidligere omtalt Indlaan paa Bank-
bog et Udtryk for Bankens Forbindelse med det store Publikum.
Det rummer en Fare, hvis denne Post er baseret paa mange tu-
sinde smaa Indskud, idet en pludselig opstaaet Mistro, da kan
hidføre et skæbnesvangert Bankrun. Til Dels gælder det samme
om Posten »Indlaan mod Bevis«, men her er Faren dog ringere,
fcaade paa Grund af det paagældende Publikums Karakter, og
fordi her er en Opsigelsesfrist. Posten Konto-Kurant er, ligesom den
tilsvarende Udlaanskonto paa Aktivsiden, et Udtryk for Omfanget af
Bankens Forbindelse med Forretningsverdenen. Ved disse Midler er