Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
retninger har deres særlige Bygninger; medens man, hvor For-
holdene er mindre, ofte nøjes med i den samme Børssal at have
forskellige Hjørner eller Piller (Søjler) for de forskellige Forret-
ninger.
De Børser eller Børsafdelinger, som særlig beskæftiger sig med
Omsætning af Aktier og Obligationer, kaldes Effekt- eller
Fondsbørser, medens Handelen om Varer foregaar paa
Var e b ør s er. I adskillige Børser eller store Børsafdelinger
rundt om i Verden handles der kun om en enkelt Vare, og ofte
er Forretningerne paa en enkelt saadan »Specialbørs« afgørende
for den paagældende Vares Pris Verden over. Som Eksempel
paa berømte og ledende Børser paa forskellige Omraader kan
nævnes Sukkerbørsen i Magdeburg, Petroleumsbørserne i Bremen,
London og New York, Kulbørsen i London, Bomuldsbørsen i Liver-
pool, Jernbørserne i Brüssel, Glasgow, London og New York o. s. v.
Navnet Børs bruges om den Bygning, hvori Handelen foregaar;
men ogsaa om den Forsamling, der træffer sammen og handler.
Forsamlingen bestaar af handlende eller disses Repræsentanter,
der regelmæssig mødes paa aftalt Tid for at slutte Forretninger
og fastsætte Priser paa Varer, der vel at mærke ikke er til Stede.
Selve Ordet Børs skal stamme fra en Købmand van der Burse
i Brügge, foran hvis Hus saadanne Forsamlinger skal have fun-
det Sted.
Antagelig maa Oprindelsen til Børserne føres tilbage til de
gamle Markeder. Paa Markederne, der afholdtes til forskellige
Steder og Tider af Købere og Sælgere, medførtes selve den Vare,
der ønskedes solgt. Særlig i Middelalderen spillede disse store
Stævner af Handelsfolk en meget betydelig Rolle og blev ofte
afholdt i Forbindelse med store Kirkefester og Kirkemesser, hvoraf
kommer Navnet Messe, der endnu bruges som Betegnelse for de
store tyske Markeder.
Det var naturligvis en stor Fordel for en By at faa hele dette
travle Liv trukket indenfor sine Mure. Ofte gav derfor Byerne
og Fyrsterne forskellige Privilegier til dem, der deltog i et saa-
dant Marked. Der blev givet Frihed for Told og andre Afgifter,
Frihed for Lavstvang; der skaffedes Deltagerne sikkert Lejde; der
indrettedes særlige Domstole til hurtig Paakendelse af forefal-
dende Tvistigheder o. s. v. Under Markedet lukkede Byens egne
handlende deres Forretninger og opslog deres Boder paa Mar-
kedspladserne.