Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
228 Til Københavns Børs vil i Almindelighed enhver ordentlig klædt Person faa Adgang. I Berlin maa den, der vil have sin Gang paa Børsen og kunne afslutte Handeler dér, skaffe sig et Adgangs- kort, og dette kan kun opnaas efter Anbefaling af tre af Børsens Medlemmer. Endnu vanskeligere er Adgangen til Pariserbørsen, i ethvert Tilfælde til den egentlige Børs, »Parkettet«, idet Retten til at handle her fra ældgammel Tid er begrænset til et forholds- vis ringe Antal -—• 70 ■—- Medlemmer, som maa købe denne Ret. Medens den tidligere kunde erhverves for nogle Tusind Frcs,. er det nu ikke ualmindeligt, at den betales med flere Millioner Frcs. Københavns Børs holdes i Børsbygningen, der blev opført af Chr. IV og i 1857 overdroges af Staten til Grosserer-Societetet for 70 000 Rdl. med Forpligtelse til at vedligeholde Bygningen i dens oprindelige Skikkelse. Den styres og er under stadigt Tilsyn af Grosserer-Societetets Komité, der vælges af Grosserer-Socie- tetets Medlemmer. Den sædvanlige Børstid er fra Kl. 2—3^4. Efter KL 2,5 erlægges ved Indgangen en Afgift af 20 Øre. Ofte kan man ved dette Tidspunkt se Børsherrer komme løbende op ad Rampen for at undgaa at betale denne Bøde, skønt den ikke ved sin Størrelse synes at kunne anspore til saadanne Aiistræn- gelser; men det anses for mindre fint og maaske »uheldbringende« at blive mulkteret. De Folk, der regelmæssigt kommer paa Børsen, er i det væ- sentlige Grossererne og Aktieselskabsdirektørerne, altsaa de store Varehandlere, Vekselererne, der kunde betegnes som »Pengehand- lerne«, og endelig Mæglerne, der indtager en ejendommelig officiel Særstilling. Mæglernes Hovedvirksomhed bestaar i som autoriserede, upartiske Mellemmænd at medvirke ved Afslutning af Handler i den Art Varer, hvortil de har særligt Kendskab. Deres Opgave er at finde en Sælger til en Køber og en Køber til en Sælger. De ind- deles i Vare-, Fonds-, Skibs- og Assurancemæglere. I Henhold 4il en gammel Forordning af 1808 beskikker Magistraten i Køben- havn saa mange Mæglere, som findes fornøden. Den, der ønsker at være Mægler, maa have ført en pletfri Vandel og overfor Gros- serer-Societetets Komité ved en særlig Prøve godtgøre, at han sidder inde med de fornødne Kundskaber. Mægleren maa aflægge Ed paa at holde sig de givne Forskrifter efterrettelige. Det er hans Pligt at udøve sin Virksomhed personlig, og det er ham for- budt at drive Handel eller befatte sig med noget Købmands- skab for egen Regning. Han er altsaa udelukkende henvist til at optræde som Mellemmand. En Vekselmægler er saaledes noget