Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

18 Næringsmiddel eller Brugsgenstand, eller pa<i Grund af deres Evne til at oplive og adsprede ved stærke Farver, mærkelige Former eller lignende. Ogsaa i Met alpengenes Historie træder det For- hold klart frem, at man oprindelig har brugt visse almindeligo Brugsgenstande af Metal og først senere er gaaet over til sær- lige, for Omsætningen mere egnede Former. Af den oldgræske Literatur fremgaar det, at Økselioveder har været almindelig brugt, idet dog Øksehovedets Form efter haan- den har fj ærnet sig fra den almindelige Økses og optræder lige- frem som Øk- Fig. 5. Thebriket, der bruges som Penge i det indre Asien. sebarrer. Det fortælles f. Eks. i Ho- mers Iliade. hvorledes der ved Vædde- kampene som Præmier for Bueskytter udsattes »Øk- ser og Halv- økser af det sorte Jern«. Halvøkser tro- ede man længe var Betegnelsen for Økser med een Eg, men adskil- lige nye Fund har godtgjort, at man her staar overfor et egent- ligt Pengesystem. Det er særlig Kreta, der er Udgangspunkt for dette Møntsystem, som derfra har bredt sig ud over de omliggende Lande, og ejendommeligt er det at se, at den • almindelige Vægt af de store Halvbarrer (30—35 Kilo), nøjagtig svarer til Vægten af en babylonisk Sølvtalent. Paa ægyptiske Billeder, der stammer fra Tiden omkring 1550 f. Kr., ser man »Folk fra Havet i Nord«, der paa Skuldrene bærer disse .Øksebarrer, som ofte var gennem- hullede saaledes, at de var til at bære i en Læderrem (Fig. 8). Foruden disse Øksebarrer kendes fra Oldtiden en anden ejen- dommelig Form for »Metalpenge« nemlig Jernspid. Oldtidsforfat- teren Plutark fortæller, at man bruger saadanne Jernspid »Obe- lisked« som Mønter. Han afleder Navnet paa den græske Mønt Obol af Ordet Obelos, der betyder et Spid, særlig et Stegespid, og Navnet paa den seks Gange større Mønt »Drakme« af Ordet