Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
skab til det Omraade, de vover sig ind paa. Samvittighedsløse
Agenter for mindre fine Vekselererforretninger saa vel som Folk,
der optræder for egen Regning, lokker stadig under ganske fejl-
agtige Opgivelser mange Mennesker ind paa Børsspekulationer,
hvorved det drejer sig om Køb og Salg af Varer, om hvis faktiske
eller fremtidige Tilstedeværelse paa Markedet de ikke har den
ringeste Anelse. Det bliver for dem det rene Hazard, og de Gevin-
ster, hvorom de har hørt, og som de maaske en kortere Tid faar
Lov at glæde sig over, forvandles hurtigt til store Tab. Forret-
ningerne er ofte ikke for mere at regne end de Væddemaal, der
en Gang fandt Sted i et Vekselererfirmas Lokale i New York; der
var her opstillet et Ur, der ad elektrisk Vej stod i Forbindelse med
Børsen, og som med en Viser angav, naar Kursen gik op, og naar
den gik ned. »Forretningerne« bestod i, at man holdt paa, om
Kurserne gik op eller ned — om Viseren gik til højre eller til
venstre.
Den, der spekulerer paa Børsen, vil ofte ved Afslutningen af
en Differencehandel, gennem en særlig Aftale, begrænse sit even-
tuelle Tab til et forud fastsat Beløb. Ved at betale dette Beløb
— »Præmien« — kan lian enten straks ved Handelens Indgaaelse
eller paa en bestemt Dag (»Erklæringsdagen«) kort før Leverings-
tidspunktet (»Ultimo«) købe sig fri for at betale den Difference,
der maatte fremkomme til Skade for ham.
Fra Agenter og Kommissionærer, der lienvender sig til et god-
troende Publikum i Handels-. Haandværker- eller Bondestanden,
lyder det ofte — under passende indignerede Henvisninger til
»alle de andre«, der paa en enkelt Dag kan tabe store Formuer paa
Børsen, at disse Præmieforretninger just egner sig for
den forsigtige og betænksomme Spekulant (et Ord man dog under
disse Omstændigheder sikkert søger at imdgaa). Det hedder saa
smukt, at det her drejer sig om Forretninger med »begrænset
Risiko men ubegrænset Fordel«. Rigtigt er det naturligvis ogsaa, at
Spekulanten kun taber Præmien, men denne taber han ogsaa under
alle Omstændigheder, mens Fordelen endda kan være temmelig
problematisk.
Hvad enten Spekulationerne drejer sig om Varer eller
Papirer, og hvad enten Forretningerne er virkelige eller fin-
gerede, kan man inddele Spekulanterne i »Haussister« og
»Baissister«. De første regner med, at Priserne vil gaa
i Vejret, at der vil indtræde en »Hausse«, som det kaldes;
de køber derfor til en bestemt Pris og til senere Levering i det