Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

 252 Det er nu i Amerika, at man maa søge de rigeste Mænd. Her vandt først »Jærnbanekongen« Vanderbilt (død 1877) og hans Slægt Berømmelse for deres store Rigdomme, men disse var dog for intet at regne imod de Formuer, der nu menes at være i mange af de amerikanske Milliardærers Besiddelse. De tre Navne, der i den sidste Menneskealder har været nævnt som de mest betydelige i den amerikanske Finansverden er Carnegie, Rocke- feller og Morgan. Carnegie, der blev født i 1837 i Skotland, kom 11 Aar se- nere med sine fattige For ældre over til Amerika. Han. samlede sig i Løbet af nogle Aar en lille beskeden Sum, med hvilken han grundlagde en Fabrik til Fremstilling af Jern. Senere gik han over til Fremstillingen af Staal, og det lykkedes ham at knytte en Række fremragende Kræfter til sin Forretning, saaledes at denne Aar efter Aar steg og hermed hans Indtægter. Allerede i 1878 kunde han regne med en Aarsindtægt af 1 Mill. Kr. Da han i Halvfemserne tænkte paa at trække sig ud af sin Forretninger, vovede ingen at overtage dem for den Pris, som lian forlangte, over y2 Milliard Kroner. Den eneste, der kunde være Tale om, var John D. Rockefeller, der foruden sine Interesser i Petroleumsselskaber ogsaa var stærkt interesseret i Staalpro- duktion; men ikke heller lian vilde købe Carnegie ud, og der før- tes i nogle Aar en hidsig Konkurrence imellem dem. Om Om- fanget af Carnegies Forretning faar man en Forestilling, naar man hører, at der fra hans Fabriker udgik 50 p.Ct. af hele For- bruget af Bygningsstaa], og at han i Arbejdslønning udbetalte henimod 60 Mill. Kroner aarlig. Da han endelig i 1901 afhændede sin Forretning til »The United States Steel Corporation«, kunde han forlange og faa ikke mindre end 1826 Mill. Kr. eller næsten 2 Milliarder Kr. Sin Interesse for andet end Fremstillingen af Staal har Carnegie vist ved en Række store Gaver til Universiteter og Biblioteker samt ved Oprettelsen af forskellige store Fond, hvoraf særlig kan nævnes Fondet for ædel Daad, til hvilket han alene har skænket ca. 18 Mill. Kr. og i hvilket ogsaa Danmark og Norge har Andel. Alt i alt skal han have bortgivet c. 450 Mill. Kr. Rockefeller blev født i 1839 i Amerika. Han begyndte med tomme Hænder men svang sig hurtig i Vejret, da han havde Held med en lille Fabrik til Rafinering af Petroleum. Pet lykke- des ham senere at slutte en Række spredte Rafinaderier sam- men og oprettede til Slut det bekendte Standard Oil Company med 1 Mill. $ i Grundkapital. Ikke blot gennem dette, men ogsaa