Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
35 gjort afhængig af dens Præg, men af dens Indhold af et eller an- det Metal, der har en almindelig, paa Verdensmarkedet anerkendt Værdi. At det ved dette Valg gælder om at finde et Stof, hvis Værdi er saa uforanderlig som mulig,, og som er i Besiddelse af Egenskaber, der i det hele gør den egnet til at fungere som Penge, er naturligt, og det skal i et følgende Kapitel vises, hvorfor man netop af disse Grunde er naaet til i de fleste Lande at fremstille Hovedmønterne af Guld. Naar man først har baseret sit Møntsystem paa en saadan Hovedmønt, hvis Værdi staar i nøje Forbindelse med Møntens Stofværdi, er der ikke noget i Vejen for, at man til Brug for Om- sætningen kan indføre andre Slags Mønter — Skillemøn- ter — der fremstilles af et andet Metal end Hovedmønten, og hvis Værdi er sat i et bestemt Forhold til denne. I de nordiske Lande har vi jo saaledes foruden Guld-Tyve- og -Tikroner, der er Hovedmønter, Sølv- og Kobber-Skillemønter, der staar i simple Delingsforhold til Hovedmønterne. Nytten heraf er umiddelbart indlysende; det vilde bl. a. være i høj Grad upraktisk at udmønte Guldmønter i saa ringe Størrelse som Tieiidedelen af en Tikrone, endsige en Tusindedel deraf. At Skillemønternes Værdi slet ikke svarer til deres Metal- indhold, saaledes som det efterhaanden er blevet Tilfældet med de nordiske Sølvmønter,, betyder i denne Forbindelse mindre, saa længe det er muligt at faa ombyttet sine Skillemønter imod Hovedmønter. Ved et andet Forhold kommer Forskellen imellem de forskellige Slags Penge derimod tydelig frem, nemlig naar man skal betale til Udlandet. Medens det — bortset fra de Til- fælde, hvor der findes særlige Møntunioner— er saa godt som umu- ligt at betale uden for et Lands Grændser med Skillemønt, fordi det er vanskeligt at afgøre, hvor stor Værdien af dem egentlig er, vil det ikke være forbundet med nogen større Vanskelighed at betale med Guld i fremmede Lande, idet man gaar ud fra, at Guldmønterne overalt har en Værdi, der er meget nær ved den Værdi som et tilsvarende Kvantum Guld har. Nu ved enhver, at det dog har sine Vanskeligheder at betale i fremmede Lande selv med Guldmønter, fordi det ukendte Præg vil vanskeliggøre en fortsat Cirkulation, og man nødes derfor, naar man skal have et internationalt Betalingsmiddel, til ogsaa at borteliminere Præget, saaledes at den paagældende Mønt ikke fremtræder 3*