Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
gjort afhængig af dens Præg, men af dens Indhold af et eller an-
det Metal, der har en almindelig, paa Verdensmarkedet anerkendt
Værdi. At det ved dette Valg gælder om at finde et Stof, hvis
Værdi er saa uforanderlig som mulig,, og som er i Besiddelse af
Egenskaber, der i det hele gør den egnet til at fungere som Penge,
er naturligt, og det skal i et følgende Kapitel vises, hvorfor man
netop af disse Grunde er naaet til i de fleste Lande at fremstille
Hovedmønterne af Guld.
Naar man først har baseret sit Møntsystem paa en saadan
Hovedmønt, hvis Værdi staar i nøje Forbindelse med Møntens
Stofværdi, er der ikke noget i Vejen for, at man til Brug for Om-
sætningen kan indføre andre Slags Mønter — Skillemøn-
ter — der fremstilles af et andet Metal end Hovedmønten, og
hvis Værdi er sat i et bestemt Forhold til denne. I de nordiske
Lande har vi jo saaledes foruden Guld-Tyve- og -Tikroner, der
er Hovedmønter, Sølv- og Kobber-Skillemønter, der staar i simple
Delingsforhold til Hovedmønterne. Nytten heraf er umiddelbart
indlysende; det vilde bl. a. være i høj Grad upraktisk at udmønte
Guldmønter i saa ringe Størrelse som Tieiidedelen af en Tikrone,
endsige en Tusindedel deraf.
At Skillemønternes Værdi slet ikke svarer til deres Metal-
indhold, saaledes som det efterhaanden er blevet Tilfældet med
de nordiske Sølvmønter,, betyder i denne Forbindelse mindre,
saa længe det er muligt at faa ombyttet sine Skillemønter imod
Hovedmønter. Ved et andet Forhold kommer Forskellen imellem
de forskellige Slags Penge derimod tydelig frem, nemlig naar
man skal betale til Udlandet. Medens det — bortset fra de Til-
fælde, hvor der findes særlige Møntunioner— er saa godt som umu-
ligt at betale uden for et Lands Grændser med Skillemønt, fordi
det er vanskeligt at afgøre, hvor stor Værdien af dem egentlig
er, vil det ikke være forbundet med nogen større Vanskelighed
at betale med Guld i fremmede Lande, idet man gaar ud fra, at
Guldmønterne overalt har en Værdi, der er meget nær ved den
Værdi som et tilsvarende Kvantum Guld har. Nu ved enhver,
at det dog har sine Vanskeligheder at betale i fremmede Lande
selv med Guldmønter, fordi det ukendte Præg vil vanskeliggøre
en fortsat Cirkulation, og man nødes derfor, naar man skal have
et internationalt Betalingsmiddel, til ogsaa at borteliminere
Præget, saaledes at den paagældende Mønt ikke fremtræder
3*