Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
til 48 000 Pund for et enkelt Aar. Alt i alt regner man at der i
Danegæld og andre Skattepaalæg er tilført Norden c. 400 000 Pund
Sølv til en Værdi af over 180 Mill. Kr., hvoraf rigeligt den stør-
Fig. 26 og 27. Danske Mønter
fra det 9. Aarhundrede.
ste Del er gaaet til Danmark.
I Udlandet lærte man at slaa Mønt,
og hjemme udmøntedes da en Del af
de opsamlede Rigdomme, idet man
til at begynde med efterlignede de
fremmede Mønters Præg, særlig de
nederlandske (Mønten Fig. 26 har
saaledes Præget efter en Mønt fra
Dorestad i Frisland).
Fra Svend Tveskægs Tid liar vi
de første særlige danske Mønter,
møntede af den engelske Møntmester
Godvind, hvis Navn ogsaa findes
paa
de første norske
Mønter fra
Olaf Trygvason (995).
Dog
har Udmøntningen under de her nævnte Konger kun været
ringe, da man endnu har kunnet hjælpe sig med den engel-
ske Danegæld og først under Knud cL Store og Olaf d. Hellige
kan der derfor tales om et ordnet Møntvæsen. At det engelske
Møntvæsen ogsaa under Knud den Store kom til at sætte sig
Spor i Norden er naturligt, men ellers søgte man i den følgende
Tid sine Forbilleder i de tyske Systemer. Grundlaget blev saaledes
Marken, der som foran skildret var en vis Vægt af fint, 16-lødigt
Sølv, idet dog Størrelsen varierede noget de forskellige Steder i
Tyskland. Den mest kendte var den kølneske Mark, der i Over-
ensstemmelse med den lubske vejede c. 234 gram. De udmøntede
Marker fik imidlertid en betydelig mindre Værdi end den op-
rindelige kølneske Mark, der nær-
mest kom til at tjene som Regnings-
enhed. Paa det Tidspunkt da man i
Danmark og Norge begyndte at ud-
mønte de første Marker, maa der der-
for straks skelnes mellem en Mark
Sølv i Vægt og en Mark Sølv i Penge.
Fig. 28. Svend Tveskægs Mønt.
Men da ogsaa her i Landet baade Biskopper og Stæder havde
Lov til at slaa Mønt, blev Sølvindholdet stadig ringere, indtil
endelig Christian III og Frederik II. gjorde et alvorligt Forsøg paa
at bringe Forholdet i Orden igen og indskrænkede den tilmindelige