Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

63 Almindelighed 14 og 18 Karats Guld, det sidste kaldes Kron eguld. til billigere Ting 6 Karats (Joujou Guld). Da Hovedmønterne f. Eks. i Danmark holder en Finhed af 9OO/iooo3 bliver Møntguldet altsaa af 21,6 Karats Finhed. Prøven, hvorved Guldets Finhed bestemmes, udføres i Al- mindelighed ved »Afdrivning«. Guldet sammensmeltes med Sølv og Bly og underkastes en Iltningsproces, hvorved Blyet og det i Guldet indeholdte Kobber »drives af« som Ilte, medens Sølvet bagefter udskilles paa anden Maade. Guldprøven kan ogsaa fore- gaa ved en kemisk Analyse, idet man først opløser Legeringen i Kongevand. I mange Tilfælde nøjes man med de saakaldte Pro- bernaale og en Probersten. Probernaalene er fremstillet i for- skellige Legeringer fra Karat til Karat. Med det Stykke Guld, der skal prøves, stryger man nogle Gange hen over Proberstenen, der er en sort, svagt fedtet Kiselskifersten, og udtager saa den Probernaal, hvis Streg paa Stenen stemmer bedst overens med det afstrøgne Gulds Farve. Nu prøver man Stregerne med Prøve- syre, der er blandet af 98 Dele Salpetersyre 2 Dele Saltsyre og 25 Dele Vand. Saafremt man har valgt den rette Probernaal til Sammenligningen, maa Stregerne, ogsaa efter at de er blevet vædet med Prøvesyren, ligne hinanden. Da det ikke sjældent hænder, at et Guldstykkes Overflade er af en anden ofte finere Beskaffenhed end dets Indre, maa man for at være sikker i sin Prøve paase, at man ikke holder sig til Guldstykkets Overflade alene. Hvor findes Guldet? Guld er et af de Metaller, der forekommer allermest udbredt i Naturen. Det findes i det meste Sand eller opløst i Vand i Floder og Have, her dog i en overordentlig for- tyndet Mængde. I Havvand findes antagelig c. O,oo6 gr. Guld (og 0,0019 gr. Sølv) pr. Kubikmeter (1000 kg. Vand). Ikke desto mindre vilde alt Guld i Havet antagelig veje c. 8 Billioner kg. Deraf kunde dannes en Tærning med Side c. 7—8 Km., altsaa et firkantet Guldbjærg ikke meget lavere end Jordens højeste Bjærg. Det vilde blive over 10 Mill. Kr. til hvert Menneske paa Jorden. Efter en tilsvarende Beregning skulde der i Skagerak indeholdes for 100 Milliarder Kr. Guld eller mere. Naturligvis har der været fremsat mange Projekter til at udvinde en Del af disse svimlende Rigdomme. F. Eks. fortaltes det for nogle Aar siden, at et tysk Firma havde fremstillet et »Guldfilter«, som ved at trækkes gennem Havet efter et Skib vilde optage Guld af Van-