Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Reichskassenschein,
Gezetz vom 30. April 1874.
Fünf Mark
Berlin, 10. Januar 1892.
Reichsschuldenverwaltung.
Ejendommeligt er det, at det tyske Rige netop har et Guld-
fond paa ganske samme Størrelse liggende i Julius Taarnet i Span-
dau. Dette Fond blev oprettet, da Tyskland efter Afslutningen af
den fransk-tyske Krig fik udbetalt de 5 Milliarder Frcs., idet det
bestemtes, at der til Anvendelse for en eventuel Mobilisering
skulde henlægges 120 Mill. Mark i Guld.
Det har flere Gange været paa Tale at forøge Mængden af
disse Reichskassenscheine en Del, hvad der vel kunde ske, uden
at det Beløb, Omsætningen virkelig har Brug for, blev overskredet.
Men saadanne Forslag er dog stadig blevet afvist med den Be-
grundelse, at Forøgelsen utvivlsomt vilde svække Tysklands Kre-
dit i den offentlige Mening.
Som før nævnt vil en Stat i vor Tid meget nødig skride til Ud-
stedelsen af Papirspenge. Da dens Kassebeholdning imidlertid i
en forbigaaende Periode kan svinde betænkeligt — det kan f. Eks.
være, at store Udgifter falder paa et tidligere Tidspunkt end Skat-
terne indgaar, eller man staar overfor Udbrudet af en Krig, saa
at Tidspunktet er uheldigt for Optagelse af Laan, eller Beløbet er
for stort til at drives ind gennem øjeblikkelig virkende Skatter
— maa der aabnes Staten Adgang til at faa de nødvendige Midler
paa anden Maade.
Dette er tidligere sket og sker undertiden endnu ved Udste-
delsen af saakaldte Kreditbeviser, der i den Henseende afviger
fra almindelige Papirspenge, at de bærer Rente. For saa vidt
kunde de altsaa opfattes som en Slags Statsobligationer, men ad-
skiller sig dog fra disse derved, at Kreditbevisernes Løbetid gerne
er indskrænket til et enkelt Aar eller endog nogle faa Maaneder.
Til en vis Grad kommer naturligvis Løbetiden til at afhænge af
de Begivenheder, der ligger til Grund for deres Udstedelse.
Da saaledes Danmark i Anledning af Krigene i Midten af for-
rige Aar hundrede udstedte Kreditbeviser, havde de en Løbetid af
flere Aar. Under Krigen 1848—1850 blev der flere Gange udstedt
Kreditbeviser i alt for c. 16 Mill. Kr., og under de vanskelige finan-
cielle Forhold i 1864 udstedtes der for 8 Mill. Kr., der skulde