Haandværker Og Sangforeningen I Horsens
En Historisk Oversigt Udgivet I Anledning Af Foreningens 50-Aars Jubilæum Den 8de August 1900
År: 1900
Forlag: F. Schur & Co.s Bogtrykkeri
Sted: Horsens
Sider: 66
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
ladt Skolen en Læsestue i den nuværende Vestre
Kommuneskole til Afbenyttelse om Aftenen. Omsider
blev det uundgaaelig nødvendig at opføre en ny
Bygning, og den 19. Decbr. 1874 vedtog Generalfor-
samlingen et Forslag herom fra Bestyrelsen. Planen
lød paa en Bygning til 8 Klasseværelser, hvoraf dog
foreløbig kun de 6 skulde tages i Brug, medens 2
indrettedes til Bolig, og Udgiften var beregnet til
9556 Rdl. 58 Sk. Murermester Schiødt havde leveret
Tegning og Overslag.
Bygningen blev opført i Løbet af Sommeren 1875
og indviedes den 15. Oktober af Byens Borgmester
Kammerherre Chr. v. Jessen. Tilstede var desuden
Provst Høegh-Guldberg fra Væhr og en talrig For-
samling. Bygningen var opført i den nordre Del af
Foreningens Have. Som Bidrag til Udgiften havdes
til Raadighed en Sum af 4000 Kr., der dels var op-
sparede, dels tilvejebragte ved en afholdt Basar;
desuden kunde dot gamle Inventar tildels igen be-
nyttes. Der manglede til Bygning med Inventar endnu
20,000 Kr., som maatte skaffes vod Laan, men herfor
var Foreningen villig til at stille Sikkerhed i hele
sin Ejendom.
Efter P. Nielsens Død valgtes Arkitekt H. F. E s trup
til den tekniske Skoles Forstander. Under hans Ledelse
er Skolen gaaet fremad mod stærke Skridt. I den
nu afsluttede Sæson 1899 1900 har den haft 488
Elever og givet Undervisning i 40 Klasser med ialt
4877 Undervisningstimer. Skolen har nu 18 Lærere.
I Tilskud har den sidste Aar faaet 4700 Kr. fra
Statskassen, 800 Kr. fra Horsens Kommune, 400 Kr.
fra Skanderborg Amts Skolefond og 400 Kr. fra
Spare- og Laanekassen for Horsens By og Omegn.
Dens Indtægt i Skolepenge har været 2262 Kr.
For Skolen gælder visse særlige Lovbestemmel-
ser, vedtagne 5. Maj 1883. Det hedder heri bl. a.: