Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

6 der have til Opgave yderligere at afkøle Gassen for at udskille Tjære og Vand. Kondenserne ere almindelige Jernrør, der enten holdes afkølede af Luften eller ved at overgydes med Vand. Derefter passerer Gassen i Reglen en Exhauster (Gaspumpe), hvorved Trykket i Retorterne for- mindskes, hvad der er fordelagtigt i flere Retninger. Fra Exhaustoren gaar Gassen gennem Serubberen, hvis Funktion er at fjerne Ammo- niakken, der er i Gassen; dette sker ved Hjælp af Vand. Serubberens Konstruktion kan være forskellig. En almindelig Form bestaar af en Jerncylinder, forsynet med flere vandrette Riste over hinanden, som hver bærer et Lag af Koks. Fyldmassen overrisles stadig med Vand fra oven, medens Gassen strømmer gennem Cylinderen fra neden. Ved Cylinderens Fod udtappes Vandet, der da har optaget Ammoniakken fra Gassen. Endnu indeholder Gassen nogle Svovlforbindelser, der skulle fjernes. Dette sker i Renserne, der almindelig ere firkantede Kasser med 2 Sæt, Riste, som bærer et Lag af Myremalm (en Jernforbindelse). Ved at passere disse Lag dannes Svovljern af Svovlforbindelserne i Gassen, som derved fjernes. Den rensede Gas passerer derefter Stationsmaalerne, der væsentlig ere indrettede som de almindelige Gasmaalere hos Konsumenterne, før den ledes til Gasbeholderen. En Gasbeholder er en foroven lukket, forneden aaben Cylinder, der svømmer i et Vandbassin og holdes i sin oprette Stilling ved Lederuller, der glide paa lodrette Ledeskinner. Naar der ikke er Gas i Gasbeholderen, er den sunken helt ned i Bas- sinet, men føres Gas ind under den, stiger den tilvejrs. Fra Gasbeholderen udgaar Forsyningsledningerne til Byen. Trykket paa Gassen i Ledningerne er bestemt ved Vægten af Gasbeholderen, men da det derved frembragte Tryk almindelig er større end ønskeligt, er der paa hver Ledning anbragt en Gasregulator, hvorved man er i Stand til at sende Gassen til Byen med et passende Tryk. I Aarene 1856—57 blev det første Gasværk i Kjøbenhavn anlagt ved Vesterbro. Paa den Tid vare Meningerne om Gasforbrugets Stør- relse kun ringe, og Reglen, som gjaldt hos Ingeniørerne den Gang, var, at der i det højeste i et Gasværksanlæg for en Stad kun behøvede at være en Retort for hvert Tusinde Indbyggere, der fandtes i Staden. Som en Følge heraf blev der kun udført et Anlæg efter denne Begrænsning; man byggede kun Ovne til 100 Retorter, men gav dog Retorthuset en saadan Størrelse, at et lige saa stort Antal Ovne kunde tilføres. Man stod imidlertid den Gang paa et Vendepunkt i Henseende til Gasforbrug og i Gasteknikken, der fra den Tid i en lang Række af Aar har mod- taget. en betydelig Udvikling. Da Gasværket blev anlagt her, brugte man væsentlig kun endnu Jernretorter, og man ansaa en Produktion af 2500 Kbfd. i Døgnet pr. Retort at være det højeste, der kunde opnaas.