Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn
År: 1896
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 90
UDK: 628.6 Vejl Gl.
Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
der have til Opgave yderligere at afkøle Gassen for at udskille Tjære og
Vand. Kondenserne ere almindelige Jernrør, der enten holdes afkølede
af Luften eller ved at overgydes med Vand. Derefter passerer Gassen
i Reglen en Exhauster (Gaspumpe), hvorved Trykket i Retorterne for-
mindskes, hvad der er fordelagtigt i flere Retninger. Fra Exhaustoren
gaar Gassen gennem Serubberen, hvis Funktion er at fjerne Ammo-
niakken, der er i Gassen; dette sker ved Hjælp af Vand. Serubberens
Konstruktion kan være forskellig. En almindelig Form bestaar af en
Jerncylinder, forsynet med flere vandrette Riste over hinanden, som
hver bærer et Lag af Koks. Fyldmassen overrisles stadig med Vand
fra oven, medens Gassen strømmer gennem Cylinderen fra neden. Ved
Cylinderens Fod udtappes Vandet, der da har optaget Ammoniakken fra
Gassen.
Endnu indeholder Gassen nogle Svovlforbindelser, der skulle fjernes.
Dette sker i Renserne, der almindelig ere firkantede Kasser med 2 Sæt,
Riste, som bærer et Lag af Myremalm (en Jernforbindelse). Ved at
passere disse Lag dannes Svovljern af Svovlforbindelserne i Gassen,
som derved fjernes.
Den rensede Gas passerer derefter Stationsmaalerne, der væsentlig
ere indrettede som de almindelige Gasmaalere hos Konsumenterne, før
den ledes til Gasbeholderen. En Gasbeholder er en foroven lukket,
forneden aaben Cylinder, der svømmer i et Vandbassin og holdes i
sin oprette Stilling ved Lederuller, der glide paa lodrette Ledeskinner.
Naar der ikke er Gas i Gasbeholderen, er den sunken helt ned i Bas-
sinet, men føres Gas ind under den, stiger den tilvejrs.
Fra Gasbeholderen udgaar Forsyningsledningerne til Byen. Trykket
paa Gassen i Ledningerne er bestemt ved Vægten af Gasbeholderen, men
da det derved frembragte Tryk almindelig er større end ønskeligt, er
der paa hver Ledning anbragt en Gasregulator, hvorved man er i Stand
til at sende Gassen til Byen med et passende Tryk.
I Aarene 1856—57 blev det første Gasværk i Kjøbenhavn anlagt
ved Vesterbro. Paa den Tid vare Meningerne om Gasforbrugets Stør-
relse kun ringe, og Reglen, som gjaldt hos Ingeniørerne den Gang, var,
at der i det højeste i et Gasværksanlæg for en Stad kun behøvede at
være en Retort for hvert Tusinde Indbyggere, der fandtes i Staden. Som
en Følge heraf blev der kun udført et Anlæg efter denne Begrænsning;
man byggede kun Ovne til 100 Retorter, men gav dog Retorthuset en
saadan Størrelse, at et lige saa stort Antal Ovne kunde tilføres. Man
stod imidlertid den Gang paa et Vendepunkt i Henseende til Gasforbrug
og i Gasteknikken, der fra den Tid i en lang Række af Aar har mod-
taget. en betydelig Udvikling. Da Gasværket blev anlagt her, brugte
man væsentlig kun endnu Jernretorter, og man ansaa en Produktion af
2500 Kbfd. i Døgnet pr. Retort at være det højeste, der kunde opnaas.