Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

År: 1896

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 90

UDK: 628.6 Vejl Gl.

Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
18 Dette kan hænde ved, at den tilførte ydre Luft ikke er tilstrække- lig — som ved et Argandblus, der brænder for højt — ligeledes ved Wenham — eller andre Lamper, der faa formegen Gas. Der udvikles da en ubehagelig Os af fmtfordelt Sod, der generer Aandedrættet og samler sig som temmelig store Fnug, hængende paa Loft og Vægge. Endnu ubehageligere Lugt fremkommer, naar Flammen i en Bunsen- brænder eller et Gaskogeapparat »slaar ned«. Der dannes da nogle Kulbrinteforbindelser med en særdeles stikkende og gennemtræn- gende Lugt. Ogsaa uden Forbrænding kan der ske Omsætninger i Belysnings- gassens Sammensætning, saaledes ved stærk Afkøling, der ofte foraar- sager, at der af de tunge Kulbrinter udskilles en fast Kulbrinte, Naftalin, der sætter sig i Ledningerne og danner ubehagelige Forstoppelser. Varme, Sprit eller Benzin opløser det dog hurtigt. Indaandet i større Mængder virker Gassen bedøvende, og For- giftningstilfælde kunne indtræde. Jevnlige Ulykkestilfælde ere indtrufne paa denne Maade og ere en Advarsel om at vise Forsigtighed paa Steder, hvor større Gasudstrømninger kunne finde Sted, saavelsom om at sørge for, at Gashaner i Sovekamre lukkes forsvarlig om Aftenen. Sker et Ulykkestilfælde af denne Art, maa den paagældende hurtigst mulig fjernes fra Gassens Paavirkning og anbringes i en siddende Stilling paa et køligt Sted. Hovedet maa bades i koldt Vand, og den Tilskadekomne gives Sodavand, Mælk eller ØL Er Patienten bevidstløs og Aandedrættet ophørt, maa der øjeblikke- lig sendes Bud efter en Læge, og indtil denne kommer, foretages omtrent den samme Behandling for at tilbagekalde Aandedrættet, som angives ved Druknedes Genoplivelse. Foruden de alt nævnte Egenskaber har Gassen, som den stilles til Forbrugerens Raadighed, endnu en, der vel ikke egentlig kan siges at tilhøre Gassen, men bibringes den som en nødvendig Betingelse for dens Benyttelse, nemlig dens Tryk. Ved Forbrugsstederne, Brænderne, maa nødvendigvis haves et vist Tryk, der efter de forskellige Brænderkonstruktioner beløber sig til 3/io—8/ioz/ Vandtryk, hvilket vil sige, at Gassen er saa stærkt sammen- trykket, som en Vandsøjle paa 3/io—8/io" Højde vil kunne bevirke. Gennem Maaler og Husledning tabes 2/io—3/io/z, og"'der maa altsaa holdes et Tryk i Gadeledningen af ca. 1" Vandtryk. Den Gasmængde, der i en given Tid strømmer ud af en Aabning, er dels afhængig af Aabningens, dels af Trykkets Størrelse. Saalænge alle Haner ere lukkede, vil man paa et hvilketsomhelst Sted af Ledningsnettet have Gasværkets Tryk. Aabnes en Del Haner, vil Gassen strømme igennem Ledningerne, og des hurtigere jo flere Haner, der ere aabne. Jo større Gassens Hurtighed skal være, desto