Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

20 gør Stikledningerne til Lygterne, der sædvanlig lægges af særlig stærke Smedejernsrør (3AZ/ Damprør). Støbejernsrørene tjæres i Reglen ud- vendig med Stenkulstjære, som maa anses for at være et fortrinligt Be- skyttelsesmiddel, der navnlig i leret Bund bevarer Rørene gennem Aarrækker. Indvendig er Tjære kun til Skade, da clen opløses af Gassen og i heldigste Tilfælde atter pumpes op fra Vandsamleren. I Reglen bruges Mufferør, der samles med sædvanlig Blystøbning eller sjældnere med Jernkit, der giver en noget stivere Samling, som ikke kan give efter ved eventuelle Sænkninger af Jordlagene. Blystøbningerne maa som sædvanlig »sættes« godt op med »Sætjern« og Mejsel. Flangerør samles med Mønjepisk og Jernkit, men bør holde tæt uden det sidste. Vandsamlernes Laag samles paa samme Maade, men de i Handelen gaaende Vandsamlere ere ofte kun sammenskruede med 4 Bolte og lidt utætte. De maa i Reglen ompakkes og undertiden forsynes med flere Bolte. Ledningerne lægges ca. 3' under Jordens Overflade med et Fald paa mindst 1:400 til Vandsamlerne. Rør og Forgreningsstykker maa understøttes under Mufferne, helst med Træklodser. Anboringer maa kun finde Sted paa 3" Rør og derover, og Anboringens Størrelse maa aldrig være over Vi af Rørets Diameter og aldrig over 2". Ved større Forgreninger anvendes T-stykker. Fig- 1. Haner paa Støbejernsrør ere Skydebaner (Fig. 1), hvor Ventilen er et Skod med Tand- stang eller Møttrik, der bevæges ved Tandhjul eller Skrue. Arbejder ved gasfyldte Ledninger bør foretages med den allerstørste Forsigtighed, al Ild og Lys holdes saa fjernt som muligt, Ildgryden paa Vindsiden, Publikum helst helt borte (Cigartænding m. m.). Ved mindre Ledninger kan som oftest arbejdes med Gastryk. An- tændes Gassen, vil den da kun brænde ud af Røret og kan slukkes ved Tilkastning eller Anvendelse af vaade Klude. Man har imidlertid Ulem- perne ved et betydeligt Gastab, og Arbejderne udsættes for Gasforgift- ning (se i det foregaaende). Ved større Ledninger maa der spærres for Gassen. Kan dette ikke ske ved Haner, maa man hjælpe sig paa anden Maade. Der hugges da et Stykke paa begge Sider af det Sted, hvor Ledningen skal skilles, saa store Huller i denne, al man derigennem kan føre en sammenrullet Okseblære eller ved store Ledninger Gummi- blære ned i Røret. Her blæses den derefter op, saa den fylder hele Røret og spærrer for Gassen. Under Arbejdet maa Blæren tøjres til Ledningen, da man har Eksempler paa, at en pludselig Trykforøgelse har puffet Blæren bort fra Boringen og videre ud i Ledningen, hvor