Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn
År: 1896
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 90
UDK: 628.6 Vejl Gl.
Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
gør Stikledningerne til Lygterne, der sædvanlig lægges af særlig stærke
Smedejernsrør (3AZ/ Damprør). Støbejernsrørene tjæres i Reglen ud-
vendig med Stenkulstjære, som maa anses for at være et fortrinligt Be-
skyttelsesmiddel, der navnlig i leret Bund bevarer Rørene gennem
Aarrækker. Indvendig er Tjære kun til Skade, da clen opløses af Gassen
og i heldigste Tilfælde atter pumpes op fra Vandsamleren. I Reglen
bruges Mufferør, der samles med sædvanlig Blystøbning eller sjældnere
med Jernkit, der giver en noget stivere Samling, som ikke kan give
efter ved eventuelle Sænkninger af Jordlagene. Blystøbningerne maa
som sædvanlig »sættes« godt op med »Sætjern« og Mejsel. Flangerør
samles med Mønjepisk og Jernkit, men bør holde tæt uden det sidste.
Vandsamlernes Laag samles paa samme Maade, men de i Handelen
gaaende Vandsamlere ere ofte kun sammenskruede med 4 Bolte og lidt
utætte. De maa i Reglen ompakkes og undertiden forsynes med flere
Bolte.
Ledningerne lægges ca. 3' under Jordens Overflade med et Fald
paa mindst 1:400 til Vandsamlerne. Rør og Forgreningsstykker maa
understøttes under Mufferne, helst med Træklodser. Anboringer maa
kun finde Sted paa 3" Rør og derover, og Anboringens Størrelse maa
aldrig være over Vi af Rørets Diameter og aldrig over 2". Ved
større Forgreninger anvendes T-stykker.
Fig- 1.
Haner paa Støbejernsrør ere Skydebaner
(Fig. 1), hvor Ventilen er et Skod med Tand-
stang eller Møttrik, der bevæges ved Tandhjul
eller Skrue.
Arbejder ved gasfyldte Ledninger bør
foretages med den allerstørste Forsigtighed,
al Ild og Lys holdes saa fjernt som muligt,
Ildgryden paa Vindsiden, Publikum helst helt
borte (Cigartænding m. m.).
Ved mindre Ledninger kan som oftest arbejdes med Gastryk. An-
tændes Gassen, vil den da kun brænde ud af Røret og kan slukkes ved
Tilkastning eller Anvendelse af vaade Klude. Man har imidlertid Ulem-
perne ved et betydeligt Gastab, og Arbejderne udsættes for Gasforgift-
ning (se i det foregaaende). Ved større Ledninger maa der spærres
for Gassen. Kan dette ikke ske ved Haner, maa man hjælpe sig paa
anden Maade. Der hugges da et Stykke paa begge Sider af det Sted,
hvor Ledningen skal skilles, saa store Huller i denne, al man derigennem
kan føre en sammenrullet Okseblære eller ved store Ledninger Gummi-
blære ned i Røret. Her blæses den derefter op, saa den fylder hele
Røret og spærrer for Gassen. Under Arbejdet maa Blæren tøjres til
Ledningen, da man har Eksempler paa, at en pludselig Trykforøgelse
har puffet Blæren bort fra Boringen og videre ud i Ledningen, hvor