Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

21 tømmes. Gassen ledes ved et dobbelt Glidersystem skiftevis til og fra disse Bælge, idet den maalte Gas gaar op i et ovenover liggende Fælles- rum, hvorfra den afledes. Bælgenes Bevægelser styre Gliderne og overføre samtidig den frem- og tilbagegaaende Bevægelse, der forandres til en roterende, til en Aksel og et Viserværk. Maalerne ere frostfri og kræve kun liden Pasning, men ere for- holdsvis store og uhandlelige. 6. Regulatorer. Fig. 6. Regulatorer kunne enten være konstruerede til at regulere Gastii- strørnningen for hele Gasledningssystemer (og Dele af samme) eller ti] Regulering af enkelte Blus. De benævnes derefter Hovedregulatorer eller Blusregulatorer. Princippet i Hoved regulatorer ne er at lade Gassens Tryk regu- lere Tilstrømningen; som Eksempel paa disse Regulatorer kan nævnes den Giroudske (Fig. 6), der er indrettet paa følgende Maade: En cylindrisk Klokke A af Metalblik svømmer i et Bassin af Støbejern eller Blik, tildels fyldt med Vand, idet den er forsynet med en Luftkasse B, tilstrækkelig stor til at kunne bære den. Den styres ved en hul Stang G, der gaar gennem et Rør D, der er fastskruet i Bassinets Bund og naar op over Vandets Overflade. Den nederste Ende af denne Stang bærer et Stykke under Bassinets Bund Keglen ti] en Ventil E, der forbinder de tvende Dele af Bassinets cylinderformede P'orlængelse, der er delt ved en Skillevæg F, i hvilken Ventilen sidder. Tilgangen af Gas findes i det øverste af disse Rum lige under Kar- rets Bund, Afgangen i det nederste, saa- ledes at al Gas maa passere Ventilens ring- formede Aabning. Tænkes Regulatoren i Ro, saaledes at den ringformede Aabning ved det forhaanden værende Tryk netop kan lade passere den til Forbruget svarende Mængde Gas, vil Regulatoren beholde sin Stilling. Forøges Trykket, vil der tilføres Apparatet mere Gas, end der forbruges; den overskydende Gas gaar op i Klokken, denne hæver sig, og Ventilaabningen formindskes, hvorved Trykket