Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

År: 1896

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 90

UDK: 628.6 Vejl Gl.

Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
30 De Trykforandringer, der opstaa indenfor selve Husledningsnettet, og som foraarsages ved Tænding eller Slukning af større Grupper af Blus, kunne selvfølgelig ikke ophæves ved Anvendelse af en enkelt Re- gulator, men der maa anbringes en for hver sammenhørende Gruppe af Blus, der tændes og slukkes samtidig. Trykforskellene ere imid- lertid ved godt lagte, rigelige Gasledninger saa smaa (1 å 2 Linier) fra Maaleren til det fra denne i vandret Linie fjerneste og laveste Blus, at man ofte kan se bort derfra og nøjes med ved en Hovedregulator at sikre sig imod, at Størrelsen af Trykforandringerne overstiger Størrelsen af Tryktabet i den indre Ledning. Reglerne for Anvendelsen af Hoved- og Blusregulatorer ere egentlig hermed angivne, idet altsaa: Hovedregulatorer med Fordel kunne anvendes, naar 1) Husledningsnettet er kort og af rigelige Dimensioner (ringe Tryktab), 2) Forsyning sker fra større Hovedledninger eller ved Knudepunkter (stor Variation i Gasværkets Tryk), 3) samtidig Tænding og Slukning af hele eller Størstedelen af Belys- ningen finder Sted (ingen Trykforandringer i Husledningen), 4) alle Brændere ere af ensartet Konstruktion (brage samme Tryk). Derimod ville Hovedregulatorer i Reglen ikke være til nogen væsent- lig Nytte, naar 1) Ledningsnettet er vidt forgrenet og snevert (stort Tryktab), 2) Forsyningen sker fra Gadeledninger med svagt, lidet varierende Tryk. (Intet overflødigt Tryk at modvirke), 3) Brænderne ere af forskellig Konstruktion (krævende forskelligt Tryk), 4) der findes Bimaalere, navnlig Kogegasmaalere paa Ledningen (fordre stærkere Tryk). I de fleste Tilfælde kunne Blusregulatorer anvendes, men maa lige- som Hovedregulatorerne jevnlig tilses. Hvor Trykket, er under 6—8‘“, kunne de dog som Regel ikke benyttes, idet Trykket da ikke formaar at løfte Svømmeren. 7. Gasledninger i Huset. Husledningsnettet bestaar af Rør, Samlestykker (Fittings) og Be- fæstelsesmateriale. Rørene ere sædvanlig trukne Smedejernsrør, sjeldnere Bly-, Tin-, Messing- eller Kobberrør. Dette sidste Materiale skal imidlertid under visse Forhold kunne danne eksplosive Forbindelser med Gassen, hvorfor dets Anvendelse fraraades. Galvaniserede Jernrør anvendes undertiden; dog synes deres Nytte noget tvivlsom, da de svageste Punkter paa Ledningen, Skrue- gangene, jo ikke nyde godt af Overtrækket.