Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

38 Fedtstensprop i Bunden af Brænderen med en fin Gennemboring danner den ønskede Forsnevring. Ved nogle Konstruktioner ligger For- snevringen nærmere ved Brænderkronen; ved Globebrændere.n dannes den ved fine Riller i en Metalhætte, der indesluttes i Brænderen og kan skydes op og ned i et omgivende Metalhylster, hvorved Forsnevringens Areal forstørres eller formindskes; atter andre Brændere omslutte et fint Metalnet, der formindsker Trykket, iøvrigt paa en temmelig uheldig Maade, da dette Net dels forvitrer, dels samler Støv og Smuds. Endelig forekommer en Mængde saakaldte Spare- eller Regulator-Bræn- dere, der i Reglen bestaa af en indre Brænder med et meget fint Snit, der danner Forsnevringen, sammensat med en ydre Brænder med videre Snit. Ofte har Brænderhovedet en eller anden særegen Form, som skal give den ydre Lufts Tiltræden bedre Betingelser; men der opnaas aldrig noget Resultat, der er nævneværdig bedre end ved en god brønnersk Bræn- der. En virksom Selvregulering af Blusset kan selvfølgelig ikke ske uden ved en virkelig Blusregulator, hvor Udstrømningsaabningens Areal forandrer sig med det forhaandenværende Tryk. En saavidt mulig økonomisk Belysning med Snitbrændere fordrer enten et med Hovedregulator opnaaet ensartet Tryk og en god Snit- brænder med Forsnevring — eller en god Snitbrænder med eller uden Forsnevring og Blusregulator. Under Forudsætning af, at Trykket holdes nede paa en af disse Maader, skalen »god« Snitbrænder have et Snit paa 6/io m/m Bredde og have Krone af Fedtsten, Forsnevringen, hvis en saadan findes, ikke opnaaet ved Metaltraadsnet. Kronens Størrelse og dermed Snittets Længde bestemmer Forbrugets Størrelse; en Snitlængde af ca. 10 m/m vil med det angivne Tryk svare til et Forbrug af ca. 5 Kbfd. i Timen. Hvor Flammen er udsat for Træk, nødes man til at tage snevrere Snit; men Flammen taber derved i Lysstyrke. Ved bredere Snit kommer Flammen let til at hoppe. Nyttevirkningen er ca. 2 å 2^2 (N. L. pr. Kbfd. G. i T.). - Denne Gruppe Brændere bør kun benyttes, hvor man af en eller anden Grund ikke kan benytte Brændere med ledet Lufttilførsel. Sammenstilling af Snitbrændere anvendes undertiden, navnlig til Gade- belysning i Lygter, saaledes den Brayske Dobbeltbrænder o. fl.; de faa en noget forhøjet Virkning ved den gensidige Opvarmning og danne derved Overgangen til den næste Gruppe: Brændere med fri Tilførsel af opvarmet Luft. Disse anvendes hyppigst i Lygter. En almindelig Snitbrænder eller en Gruppe af saadanne er anbragt under en tragtformet Skærm, der tillige tjener som Reflektor. Imellem denne og Lygtens Tag er Indstrømningsaabningen for den fri Luft, der tvinges til at passere hen ' » .— / - iff