Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

39 over den af Blusset ophedede Skærm, inden den naar Flammen, hvorfra Forbrændingsprodukterne passere under Skærmen op gennem denne og en Skorsten i Lygtens Tag. De Sugg’ske Lygter af denne Konstruktion ere almindelig anvendte her i Staden. En Overgang til den næste Gruppe danner den i sin Tid meget anvendte »Rue de quatre Septembre« Lampe, hvor Luften lededes til 6 Snitbrændere ved 2 tildels skaaldannede Glasringe af særegen Form, anbragte under Blussene. Brændere med ledet Tilførsel af Luft. Grundtypen for disse Brændere er Argandbræn- -----------------□ deren (Fig. 14), en Konstruktion, der er hentet fra Olielamperne, hvor den anvendtes af Opfinderen Ar- gand allerede 1780. Hovedprincippet for Brænderen er at skaffe en cylinderformet Flamme en gunstig Forbrænding ved at lade den ernæres af 2 Luftstrømme, en udvendig ] og en indvendig. I Udstrømningsaabningen for Gassen gøres altsaa i kredsformig og omgives af en Glasskorsten. De under det cylindriske Brænderhoved siddende Dele ere da )j indrettede saaledes, at en passende Mængde Luft ledes dels ind i Midten af Flammen, dels mellem denne og Glasskorstenen. Forskellen mellem de forskellige Konstruktioner ligger dels i Ordningen af Udstrømningsaabningerne, der dannes enten af fine Huller eller ved en enkelt ringformig Spalte, dels i Fordeling af Lufttilførslen, Anbringelse af Hane eller Regulator samt Brænderens mere eller mindre nøjagtige Udførelse. Ved en god Argandbrænder skulle Hullerne være 6/io—8/io m/m i Tversnit, Antallet efter Blussets Størrelse og Kronens Diameter, saaledes at P lammerne forene sig til en cylinderfladeformet Flamme, Skorstenen 6—8" høj og Lufttilledningen saaledes, at der tilføres Blussets Yderside omtrent 6 Gange saa megen Luft som den indre, 6—-7 Gange saa megen, som der forbruges Gas. Forsaavidt Udstrømningsaabningen er spalte- formig, bør den være ca. 7/w m/m bred. I Skorstenen anbringes ofte en cirkel- eller ringformet Plade, der skal tvinge Lufttrækket ud mod Glassets Sider og forhindre, at Flammen spidser sig mod Glassets Munding. Trykket bør reguleres ved Hoved- eller Blusregulatorer, da Bræn- deren er meget følsom overfor Trykforandringer, der koste mange Glas. Brænderens Nyttevirkning er ved de smaa, almindelige 2Vs å 372, ved de store indtil 4—5 N. L. pr. Kbfd. G. i T.