Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn
År: 1896
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 90
UDK: 628.6 Vejl Gl.
Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
holder Urenheder. Vandmaalerens Størrelse og Konstruktion bestemmes
i hvert Tilfælde af Vandinspektionen.
Ved Opstillingen af Maaleren maa der tages tilbørligt Hensyn til
Sikring mod Frostens Indvirkning. De mindre Maalere indskydes paa
Ledningerne ved Hjælp af Blyrør og »Cap and Lining« Forskruninger,
de større ved bøjede Kobberrør og Flangeforskruninger.
Ved større Maalere anbringes i Almindelighed en Kontraklap efter
Maaleren og en Omløbsledning, navnlig anvendes den sidstnævnte, hvis
der findes Brandhane efter Maaleren. Omløbsledningen maa naturligvis
forsynes med Stophane, som forsegles af Vandinspektionen. Kun af de
mindre Dimensioner af Maalere indtil 1" haves Lager paa Vandværket.
Paa Ledningen til Maaleren maa der altid anbringes en Skruehane,
og alle Stophaner efter samme maa være af denne Konstruktion, da
Maaleren ikke taaler Aflukning ved Toldehaner.
Taphaner efter Maalere maa ligeledes være Skruehaner, eller hvis
det er nødvendigt at anvende selvlukkende Haner, maa disse være af
en saadan Konstruktion, at de ikke foraarsage Stød i Rørene, f. Eks.
Bolinders Hane eller Viktoriahanen.
5. Vandafgift og Bestemmelser af Vandforbrugets
Størrelse, Vandskat m. m.
Af private Bygninger paa Stadens Grund, hvortil Vand er indledet,
betales i Almindelighed en Vandskat, hvis Størrelse staar i Forhold til
Bygningens Areal i alle Etager. Den er indbefattet i Arealskatten og
er omtrent 8/s7 af denne.
Private Ejendomme, hvorpaa der ikke findes opført Bygninger,
som betale Arealskat, maa i Almindelighed betale en aarlig Afgift a‘
20 Kr. for Indlæget svarende til Vandskatten.
Afgiftsfri Haner.
For ovennævnte Afgift haves frit:
En Taphane til Husholdningsbrug i Gaarden.
En Taphane til Badekar for Husbeboerne i hver Etage efter
Lovens Ordlyd, hvilket dog fortolkes saaledes, at hver Lejlighed har
en Badehane til koldt og en do. til varmt Vand frit, enten til Kar eller
Styrtebad.
En Taphane i hvert Køkken, samt i Bygninger, der helt eller til-
dels ere indrettede til Pakhus, en do. til Husbrug i hver Etage.