Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Atmosfærens Højde 9 ATMOSFÆRENS HØJDE. Luften aftager uafbrudt i Tæthed opad. Hvis man derfor overhovedet kan tale om en Grænse for Atmosfæren, maa den ligge der, hvor den med Højden aftagende Tiltræknings- kraft er lige saa stor som den opad voksende Centrifugalkraft, der skyldes Jordens Omdrejning. Dette skal efter Beregning finde Sted i en Højde af 5.6 Jordradier (ca. 36000 km) ved Ækvator. Allerede i en Højde af 5 km (Toppen af Mt. Blanc) er Atmosfærens Tryk kun halv saa stort som ved Havet og i 50 km’s Højde anslaas det kun til omtr. mm. Da man kan se Lysningen paa Nathimmelen, indtil Solen er gaaet ca. 16° ned under Horizonten, maa Atmosfæren dog endnu i indtil 65 km’s Højde være saa tæt, at den kan tilbagekaste Lys, og at der findes en kendelig Atmosfære i endnu større Højder fremgaar af Fænomener som Stjerneskud og Polarlys. Stjerneskud o: Meteorer, der først tændes, naar de træder ind i Atmosfæren, har man iagttaget i Højder paa 200—300 km, og Nordlys skal kunne vise sig i omtrent samme Højde over Jorden. Selv et Luftlag paa 300 km er dog ringe i For- hold til Jordens Størrelse; det svarer til omtrent 12 mm paa en Kugle, hvis Gennemsnit er % Meter. VARMEFORHOLD. Varmens Kilder. Som Kilde til Jordoverfladens og Luf- tens Varme spiller den indre Jordvarme saa ringe en Rolle, atTemperaturen paa Jordoverfladen uden denne kun vilde synke en lille Brøkdel af en Grad. En Virkning af Maanens Straa- ler har man kun lige kunnet spore (oVo0)» og Fiksstjernerne og Planeterne er saa langt borte, at man selv med de fine-