Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

10 Varmeforhold ste Instrumenter ikke har kunnet paavise nogensomhelst Varmevirkning fra disse. Solen er derfor saa godt som ude- lukkende Kilden til Jordoverfladens og Atmosfærens Varme. Varmevirkningen af Solstraalerne, Insolationen, kan man ved Nu- tidens fine Instrumenter (Actinometre) temmelig nøjagtig angive i Kalorier, hvorved forstaas den Varme, der gaar med til at opvarme 1 gram Vand 1°C. Den er mindre ved Jordoverfladen end oven over Atmosfæren, fordi Solstraalerne delvis absorberes og tilbagekastes paa deres Vej gennem Luften. Ved samtidig at maale Insolationen paa et højt Bjærg og ved Foden af samme har man søgt at beregne Insolationens Styrke udenfor Atmosfæren. Den Varme, som en Kva- dratcentimeter her modtager ved direkte Bestraaling i 1 Minut kaldes „Solkonstanten“ og anslaas til ca. 3 Gramkalorier. En saadan Varmetilførsel vilde jævnt fordelt paa hele Jordoverfladen i et Aar kunne smelte et Islag paa ca. 45 Meters Tykkelse. Det solare eller matematiske Klima. Et Steds Klima er først og fremmest betinget af dets Varme- forhold. For saa vidt disse kun afhænger af den Insolation (Straalemængde), som tilkommer Stedet efter dets geografiske Bredde — og som derfor kan beregnes — kaldes Klimaet solart eller matematisk. Det er det Klima, som vilde her- ske paa Jorden, hvis dennes Overflade var ganske jævn og ensartet. Den Varmemængde, som et Sted modtager ved Bestraaling, maa undergaa periodiske Forandringer, fordi den afhænger af 1) Afstanden fra Varmekilden, Solen, 2) den Retning, hvori Solstraalerne træffer Stedet og 3) den Tid, hvori Bestraalingen finder Sted. 1) Jordens Afstand fra Solen er forskellig i Aarets Løb, fordi Jorden ikke bevæger sig i en Cirkel, men i en Ellipse, hvis ene Brændpunkt er Solen. Jorden er nærmere ved Solen d. 21. Decbr. end den 21. Juni, nærmest den 2. Jan. (Perihel), fjærnest den 2. Juli (Aphel). Da Insolationens Intensitet for-