Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Forfatter: P. Dahlberg

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn - Kristiania - London - Berlin

Sider: 61

UDK: 551.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
Varmeforhold 1 1 holder sig omvendt som Kvadratet af Afstanden eller direkte som den Vinkel, hvorunder Solens Radius ses fra Jorden, bli- ver den større i vort Vinterhalvaar end i vort Sommerhalvaar. Ved Midvinter eller naar Jorden er Solen nærmest (i Perihel) er Insolationen omtrent rx5- større end ved Midsommer, naar Jorden er Solen fjærnest (i Aphel). Sætter man Jordens Middelafstand fra Solen — 1, bliver dens Af- stand fra Solen i Perihel O.øsa, i Aphel l.oi? (se Fig. 1). Insolationen i Perihel forholder sig da til Insolationen i Aphel som l.on1 til O.sss2 eller omtrent som 107 til 100; Forskellen bliver altsaa omtr. j-?,, el. Da den Vinkel, hvorunder man ser Solens Radius d. 21. Decbr, er 16'18” = 978”, den 21. Juni 15'46" = 946”, forholder Insola- tionen d. 21. Decbr. sig til Insolationen d. 21. Juni som 9782 til 9462 eller ligeledes omtr. som 107 til 100. Sætter man den Straalemængde, som Ækvator faar paa en Jævndøgnsdag — 1000, vil Nordpolen paa en Midsommerdag (21. Juni) faa 1203 Straaleenheder, men Sydpolen paa en Midsommerdag (21. Decbr.) omtrent TV flere eller 1286. At Insolationen virkelig er særlig stærk om Sommeren paa den sydlige Halvkugle, skal kunne føles i Australien, naar man fra Skyggen træder ud i Solskinnet. Paa den anden Side er Udstraalingen om Vinteren større paa den sydlige Halvkugle