Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Vartneforhold 17 Dagens Insolation bliver altsaa paa Grund af Atmos- færen betydelig ringere end efter Beregningen foran. Ved Nordpolen, hvor Solen den 21. Juni hele Dagen staar omtr. 23^° over Horizonten, naar kun omtr. Halvdelen af Varme- straalerne gennem Atmosfæren og selv ved Ækvator paa en Jævndøgnsdag næppe mere end 57 pCt. Aarets Insolation nedsættes endnu mere. Ækvator faar i Aarets Løb næppe mere end Halvdelen, Polen kun f af den Bestraaling, som disse Steder vildørfaa uden Atmosfæren. En Del af den Solvarme, som Jordoverfladen gaar glip af paa Grund af Atmosfærens Absorption, erstattes dog ved Ud- straaling fra selve Atmosfæren, som med sine Vand- og Støv- partikler reflekterer Lys- og Varmestraaler til Jorden og saa- ledes bliver en Varmekilde for denne. Denne „diffuse Straa- ling“ faar navnlig Betydning, naar Solen staar lavt og Atmos- færens Absorption derfor er stor, altsaa ved Morgen og Aften, om Vinteren og under høje Bredder. Kan man gaa ud fra, at Himmelens Varmeudstraaling er lige saa stor som dens Lys- udstraaling, anslaas Virkningen ved 30° Solhøjde til omtr. det halve af den direkte Insolation og vil under høje Bredder endogsaa kunne overgaa denne. Det fysiske eller reale Klima er en Modifikation af det solare Klima som Følge af Jord- overfladens uensartede Beskaffenhed, navnlig de uensartede Højdeforhold og den ulige Fordeling af Land og Hav. Højdens Indflydelse paa Varmeforholdene. Varmen aftager med Højden, ikke blot fordi de laveste og tætteste Luftlag absorberer flere Straaler end de højere, men endnu mere fordi Luften hovedsagelig faar sin Varme fra den Dahlberg: Vor Jords Atmosfære 2