Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

18 Varmefoihold af Solstraalerne opvarmede Jordoverflade. Dette sker ved Ud- straaling og inde over Fastlandet tillige ved Strømning. Den om Dagen ved Berøring medjorden opvarmede og derfor lette Luft stiger til Vejrs, medens koldere Luftdele synker ned og indtager den opstigende Lufts Plads for derpaa at opvarmes. Der opstaar saaledes en op og nedad gaaende Bevægelse, hvorved Var- men forplantes opefter. En Del af den medførte Varme gaar dog tabt, ved at den opstigende Luft blandes med den koldere foroven og samtidig udvider sig; ved at stige 100 m taber den i tør Tilstand 1° i Varme. Jo større Forskellen er mellem Temperaturen foroven og forneden, desto højere naar Bevæ- gelsen og dermed Luftblandingen; den ophører der, hvor der hersker en Temperatur, som svarer til Luftens Afkøling som Følge af Udvidelsen. Om Natten, naar Insolationen er op- hørt, afkøles Jorden ved Udstraaling, og den op og nedad- gaaende Bevægelse standser. De laveste Luftlag afkøles nu ved at udstraale Varme til Jorden, undertiden i saa høj Grad, at Temperaturen endogsaa kan tiltage opefter. Det sidste er navnlig Tilfældet paa store aabne Sletter i klare Nætter saa vel som i Bjærgegne, hvor den kolde Luft paa Grund af sin Tyngde lejrer sig i Dale og Sænkninger, som derved faar et koldere Klima end de højere liggende Bjærgskraaninger. I fri Atmosfære vil tør Luft aftage 1° i Temperatur for hver 100 m Stigning, Luft mættet med Vanddamp derimod kun |°, fordi der frigøres Varme ved Fortætning af Vand- dampene. Varmens Aftagen med Højden ligger altsaa mellem |° og 1° for hver 100 m. Hvor meget Varmen aftager i for- skellige Højder fremgaar af nedenstaaende Gennemsnitsvær- dier, indvundne ved en Mængde Ballonopstigninger i Mellem- europa. For Højder paa over en halv Snes Kilometre er Observationerne gjorte ved Balloner med selvregistrerende