Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

20 Varmeforhold Polarklimaet skiller Bjærgklimaet sig dog ved den større In- solation og højere Jordvarme saa vel som ved den mindre Forskel mellem Aarstiderne. Mt. Rosa (3333 m) og Umanak i Grønland har saaledes omtrent samme Aarsvarme (ca. -4-7°), men paa det første Sted er koldeste og varmeste Maaneds Middel henholdsvis ca. -4- 14° og -|- 2°, i Umanak ca. -4- 21 ° og 4- 7°. Paa Højsletter aftager Temperaturen gennemsnitlig kun 0.4° å O.ö° p. 100 m eller 1° p. 250 ä 200 m, fordi Massernes Varmeevne her er større end de isolerede Bjærgtoppes. Til Trods for den overordentlig stærke Insolation, der skyldes den tynde og tørre Luft, er Højsletterne altsaa alligevel bety- delig koldere end de lavere Egne; det kommer af, at ogsaa Udstraalingen paa Højsletterne er meget stor og større end i Lavegnene, hvor den tætte Atmosfære ligesom Glastaget i et Drivhus hindrer Varmeudstraalingen om Natten og derved forhøjer Temperaturen. Hav og Lands Indflydelse paa Varmeforholdene. Hvis Jordoverfladen kun bestod af Hav eller kun af jævnt Land, vilde Varmen være ens for alle Steder under samme Bredde. En saadan Ensartethed kan ikke finde Sted, hvor Hav og Land veksler, fordi Vand og faste Masser forholder sig forskellig baade med Hensyn til Opvarmning og Afkøling. Vand opvarmes ikke saa let som Jordmasser, fordi dets Varmefylde er større end disses; der fordres omtrent dobbel saa meget Varme for at opvarme en Vandmasse lige saa me- get som en lige saa stor Masse Land. Desuden gaar en stor Del Varme tabt ved Fordampning og ved at Straalerne træn- ger ned i Vandet, medens Landmasserne direkte kun opvar- mes i Overfladen, hvorfra Varmen kun langsomt ved Ledning