Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Forfatter: P. Dahlberg

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn - Kristiania - London - Berlin

Sider: 61

UDK: 551.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
Varmeforhold 21 trænger ned i dybere Lag. Om Natten og om Vinteren, naar Udstraalingen er overvejende, afkøles Vandet til Gengæld langsommere end Landet, ikke blot paa Grund af dets større Varmefylde, men ogsaa fordi de ved Udstraaling afkølede Vanddele synker og erstattes af opstigende varmere. Desuden absorberer den fugtige Luft over Havene i høj Grad den fra Vandet udstraalede Varme, medens den tørre Luft over Lan- det lader Jordvarmen næsten uhindret strømme ud i Verdens- rummet. Temperaturen over Havene bliver derfor om Dagen og om Sommeren lavere, om Natten og om Vinteren højere end over Landene (Havklima, Fastlandsklima). Ved Temperaturiagttagelser i Europa har man godtgjort, at klart Vejr om Vinteren sætter Temperaturen langt mere ned under Normalen end Graavejr paa samme Aarstid hæver den over samme; om Sommeren derimod hæver klart Vejr Temperaturen, ikke saa meget som Graavejr sætter den ned. Gennemsnitlig for hele Aaret sætter derfor klart Vejr Tem- peraturen mere ned end Graavejr sætter den op, og under højere Bredder faar Fastlandene med deres overvejende klare Luft derfor et koldere Klima end Havene, hvor skyet Luft er det almindelige. Under lavere Bredder, hvor der saa at sige altid er Sommer, bliver Forholdet som under høj- ere Bredder ved Sommertid; paa denne Aarstid sætter skyet Luft Temperaturen mere ned end klar Luft hæver den, og under lavere Bredder bliver derfor Fastlandene varmere end Havene. Hvis Jordoverfladen var lutter Land, vilde Temperaturen som Følge af ovenstaaende blive lavere (betegnet ved i Fig. 6) under høje Bredder, højere (+ i Fig. 6) under de lave Bredder; hvis den var lutter Hav, vilde det omvendte