Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi
Forfatter: P. Dahlberg
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn - Kristiania - London - Berlin
Sider: 61
UDK: 551.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varmeforhold
29
for 20° og 0°, delt i 2 Underafdelinger ved 0° Isothermen
for den koldeste Maaned.
c) De kolde Bælter — indenfor Aarsisothermen for 0°,
delt i 2 Underafdelinger ved 0° Isothermen for den varmeste
Maaned.
En Inddeling som ovenstaaende paa Grundlag af Aarets
Middeltemperatur synes dog mindre heldig, naar man erindrer,
at Aarsisothermen for 0° gaar baade gennem Grønlands isdækte
Kyster og Amurlandets rige Skovegne. Mere stemmende
med de naturlige Forhold vilde det være at sætte Grænsen
for de middelvarme Bælter ved 10° Isothermen for den var-
meste Maaned, der omtrent er Ydergrænsen for Trævækst og
Kornavl, og 18° Isothermen for den koldeste Maaned, fordi
man ved lavere Temperaturer som Regel fryser, naar man
ikke arbejder.
VANDDAMP OG NEDSLAG.
Fordampning.
Luften indeholder altid Vanddampe, der fremkommer ved
Fordampning af Vandet paa Jordoverfladen. Til Fordampning
medgaar Varme. Fordampningens Størrelse afhænger derfor
først og fremmest af Temperaturen; den vokser og aftager
med denne, er derfor større i varme end i kolde Egne, større
om Sommeren end om Vinteren, større om Dagen end om
Natten og større i Solskin end i Graavejr. Foruden af Tem-
peraturen afhænger Fordampningen dog ogsaa af Vindstyr-
ken; thi i stille Vejr mættes Luften snart med Vanddamp,
medens Blæsten stadig medfører nye tørre Luftmasser, der
kan optage Vanddampe i sig. En betydelig Rolle spiller ende-
lig ogsaa Jordoverfladens Beskaffenhed, idet Fordamp-