Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

30 Vanddamp og Nedslag ningen er større over Hav end over Land og større i fugtige end i tørre Egne. Størrelsen af Fordampningen angives ved det Vandlag, der fordamper i en vis Tid; paa Madeira for- damper der saaledes aarlig et Vandlag paa 2030 mm (204 i Juli, 124 i Jan.), i London kun 750 mm. Dampmængden bestemmes enten ved Vægten af Vanddampene i en Kubik- meter Luft, angivet i Gram, eller ved Vanddampenes Andel i det Tryk, som hele Atmosfæren udøver, angivet i Millimetre. De to Udtryk falder tilfældig næsten nøjagtig sammen, idet der f. Eks. til 9 Gram Vanddamp svarer et Tryk paa 9 Milli- metre, til 12 Gram 12 Millimetre og saa fremdele’s. Man maa imidlertid erindre, at det ved Hygrometre fundne Damptryk ikke angiver Vægten eller Trykket af al den Vanddamp, som findes i Atmosfæren over lagttagelsesstedet — saaledes som Barometret angiver Vægten af hele Luftsøjlen over Stedet —, men kun Spændingen eller det Tryk, som Vanddampene ud- øver til alle Sider i Maaleapparatets Omgivelser. Dette Tryk er langt større end den tilsvarende Mængde Vands Vægt. En Draabe Vand, hvis Vægt er forsvindende, hæver som Damp Kviksølvet flere Millimetre. Ved at dividere Damptrykket med Atmosfærens Tryk faar man Procentmængden af Vanddam- pene i Luften. Er Damptrykket 21 mm, Lufttrykket 760 mm, bliver Procentmængden eller henved 3 pCt. Man kan ved Sammenpresning forøge Luftens Tryk i en Beholder, uden at Luften forandrer sig, men Vanddampenes Tryk eller Mængde kan kun forøges til en vis Grad, der ret- ter sig efter Temperaturen. Overskrides denne Grad fortættes Vanddampene til Vand; Luften siges da at være mættet og den Temperatur, hvorved dette sker, kaldes Dugpunktet. Føl-