Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

36 Vanddamp og Nedslag Skyer i henved 10 km Højde. 2) Cumulus (Masseskyer, Klodeskyer) tykke, foroven afrundede og i Kanten lysende Skymasser i henv. 2 km Højde, den almindelige Skyform i Tropelandene og hos os om Sommeren. 3) Stratus (Lag- skyer), vandrette Lag af hævet Taage i ringe Højde. 4) Nim- bus (Regnsky), et tykt Lag af mørke, formløse Skyer, der giver Regn eller Sne. Overgangsformer mellem disse er 5) Cirro-Stratus (Slørskyer), et fint, hvidligt Slør, der breder sig over hele Himmelen, men er saa tyndt, at man kan se Sol og Maane der igennem, undertiden med Ringe og Bisole, der tyder paa, at Skyen bestaar af Isnaale. 6) Cirro-Cumu- lus (Makrelskyer, tysk Schäfchen), rækkevis ordnede lyse, uldagtige Skyer i ca. 7 Km Højde. 7) Strato-cumulus, mørke, lave, bølgende Skymasser af ringe Mægtighed og ikke tættere, end at den blaa Himmel stedvis ses igennem den; vor almindeligste Skyform om Vinteren. 8) Alto-cumulus, en tættere og grovere Form af cirro-cumulus. 9) Alto-Stra- tus, en grovere Form af cirro-stratus, saa at man ikke kan se Sol og Maane der igennem. 10) Cumulo-nimbus (Tor- densky), mægtig, bjærglignende Skymasse, der giver stærk, men i Reglen kortvarig Regn, ofte med Torden og Hagel. — Skyernes Højde er som Regel større om Sommeren og i var- me Egne end om Vinteren og i koldere Egne. Af de forskel- lige Skyformer er Cirrusskyerne de højeste, Stratusskyerne de laveste. — Skymængden angives ved den Del af Himme- len, som i Øjeblikket dækkes af Skyer, i Almindelighed i Tiendedele; men da skyet Vejr og Solskin supplerer hinanden, kan man ogsaa faa en rigtig Forestilling om Skytilstanden ved at observere det Antal Timer, Solen har skinnet i Løbet af en Dag, Maaned eller Aar, angivet i Procent af Timetallet. Madrid har aarlig Solskin i 2900 af 365 X 12 Timer, altsaa omtr. 66 pCt. — I Dagens Løb er Skymængden i Reglen størst om