Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Vanddamp og Nedslag 37 Morgenen og efter Middag, mindst om Aftenen, i Aarets Løb størst om Vinteren, mindst om Sommeren. Den er større over Havene og i Kystegne end inde over Fastlandene og ringest i de subtropiske Egne, hvorfra den tiltager til begge Sider. I Kimberley er Solskinsprocenten 74, i Europa de fleste Ste- der kun mellem 30 og 50. Regn. Naar Skyens smaa Draaber ved fortsat Fortætning af Vanddamp eller ved at forene sig bliver saa store, at de ikke længer kan svæve, falder de ned som Regn. Regndraa- berne kan fordampe, inden de naar Jorden, hvis Skyen er høj og Luften neden under tør, men i Reglen vokser de paa Vej- en nedad, idet Draaberne flyder sammen. Overgangen fra Taage til Regn kan iagttages, naar man fra Højderne i et Bjærgland stiger ned i Dalene; den fine, tørre Taage højst oppe bliver længere nede fugtig, gaar derpaa over til fin Regn og tilsidst til Skylregn. Regndraabernes Størrelse er mindre end man i Almindelighed antager; de største naar i Vægt ikke over 0.2 gr, 6—7 mm i Gennemsnit, og i Reglen er de langt mindre. Regnmængden angives ved Højden af det Vand- lag, som skyldes Regnfaldet. Sne. Naar Temperaturen er under 0°, fortættes de atmos- færiske Vanddampe til Isstøv, som dog kun iagttages ved stærk Kulde; ved Temperaturer lidt under eller over Frysepunktet boller de fine Isdele sig sammen til Sneflokke eller Netværk af Isnaale med mange smukke Krystalformer. Sne kan falde ved alle Temperaturer mellem -i- 40 0 og -|- 10 °, hos os hyppigst ved Temperaturer omkring 0°. Mængden angives ved Højden af det tilsvarende Lag Smeltevand, idet 10 cm Sne omtrent giver 1 cm Vand. Hagel. Snekrystaller omdannes under særlige Forhold til Hagel, der kan have meget forskellige Former, idet der er talrige Overgange fra de smaa, ærteagtige hvide Korn, som