Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

38 Vanddamp og Nedslag Tyskerne kalder Graupeln, til de store uregelmæssige Isstyk- ker, som særlig gaar under Navn af Hagel. De sidste, der kan være saa store som Appelsiner, bestaar hyppigst af en mørk, sneagtig Kærne, omgivet af flere klare eller hvide Is- skaller og uden om disse igen ofte klar, krystallinsk Is af uregelmæssig Form. Hagelvejr følger ofte med Tordenvejr, især om Vinteren, naar Skyerne er lave; det optræder dog kun lokalt indenfor Tordenvejrets Omraade og følger dettes Retning i Striber. Hyppigst indtræffer Hagelvejr dog om Som- meren (Juni, Maj, April) og efter Middag, især i tempererede Egne, hvor Hyppigheden dog er stærkt betinget af lokale For- hold. Hvordan Haglene dannes, ved man endnu ikke; der er opstillet en Mængde Teorier, men ingen af dem har hidtil vist sig fyldestgørende. At Hagelvejr er hyppigst om Sommeren og paa den varmeste Tid af Dagen, naar Forskellen mellem Luftens Temperatur foroven og forneden er størst, tyder paa, at en kraftig opadgaaende Strøm af varm og fugtig Luft er en Hovedbetingelse for Hagelvejrets Opstaaen. I store Højder, hvor Temperaturen altid er meget lav, bestaar Skymasserne af Isnaale og underafkølede Vandpartikler, og Hagelets Kærne kan da tænkes dannet af Snekrystaller, der svejses sammen af underafkølet Vand. Ved at synke ned i lavere Skylag af underafkølede Smaadraaber dannes de koncentriske Isskaller uden om Kærnen og længere nede, i de almindelige Taage- skyer, den ydre Isbelægning ved at Taagedraaberne kommer i Berøring med de overmande kolde Hagelkorn. Nedslagets Størrelse. Nedslagets Størrelse er et af de mest regellose meteorolo- giske Elementer; det kan være meget forskelligt paa nærlig- gende Steder og paa samme Sted i et Aar være mere end