Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Lufttryk og Vindforhold 57 en regelmæssig Skiften af Sø- og Landvinde. Den daglige Skiften af Dal- og Bjærgvinde forklares ved, at der hviler en større Luftmasse over den nedre end over den øvre Del af en Dal; ved den daglige Opvarmning og Udvidelse af Luften vil Ligetryksfladerne derfor komme til at ligge højere forneden i Dalen end oppe i denne og følgende disses Fald maa Luften strømme opad som Dalvind. Om Natten, naar Luften afkøles og trækker sig sammen, kommer Ligetryk- fladerne omvendt til at ligge lavest nede i Dalen, og Luften gli- der da fra Højegnene nedad som Bjærgvind. En ejendommelig Bjærgvind er Føhnen. Det er en tør og varm Vind, der fra Højegnene blæser ned i Dalene, hvor den giver Anledning til en betydelig Temperaturstigning. Den optræder overalt, hvor et lavt Lufttryk i Nærheden tvinger Luften til at gaa over et Bjærgland. Den er tør, fordi den efterhaanden har afgivet sin Fugtighed under Opstigningen paa Vindsiden, den er varm, naar den kommer ned i Dalen, fordi den ved Nedstigningen paa Grund af sin Tørhed har til- taget mere i Varme (omtr. 1 0 p. 100 m) end den som fugtig Vind har aftaget i Varme under Opstigningen (0.4 0 p. 100 m). Virkningen er mest følelig om Vinteren, fordi Temperaturen aftager langsommere opefter paa denne Aarstid (0.4° p. 100 m) end om Sommeren (0.7 0 p. 100 m). Er Temperaturen paa en Sommerdag i Dalen 20 °, vil den i 2000 m Højde være 0.7 X 20 Grader lavere, altsaa 6 °; da den under Nedstigningen til- tager med 1 0 p. 100 m, kommer Luften ned i Dalen med en Temperatur af 26 0 og forhøjer altsaa Temperaturen der med 6 °. Paa en Vinterdag, naar Temperaturen i Dalen er -j- 5 °, vil den i 2000 m Højde være 0.4 X 20 0 lavere, altsaa -4- 13 °; ved Nedstigningen tiltager Temperaturen med 20°, saaledes at Luften naar ned i Dalen med en Temperatur af -|- 7 0 og foraarsager altsaa der en Temperaturstigning paa 12°.