Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

58 Lufttryk og Vindforhold En Slags Føhnvinde i videre Forstand er Boraen, som fra Højlandet bagved blæser ned over Istrien og Dalmatiens Kystegne, og Mistralen, der blæser ned gennem Rhonedalen. De fremkaldes ved lave Lufttryk over Adriaterhavet og Mid- delhavet og opvarmes som andre Vinde ved Nedstigningen; naar de alligevel medbringer Kulde, skyldes det den over- ordentlig lave Temperatur i de Egne, hvorfra de kommer. Det atmosfæriske Kredsløb. Paa Grund af den store Temperaturforskel mellem Ækvator og Polerne kunde man vente, at Ligetrykfladerne i den lavere Del af Atmosfæren maatte hælde mod Ækvator, i den højere mod Polerne, og at Luften følgende Faldet forneden maatte strømme fra Pol til Ækvator, foroven i modsat Retning. I Virkeligheden er Forholdene helt anderledes. Fra de høje Lufttryk ved 35. nordlige og sydlige Breddekreds strømmer Luften henimod Ækvator, paa Grund af Afbøjningskraften som Østenvind (Passat), medens der under højere Bredder over- vejende hersker vestlige Vinde. Aarsagen til det høje Lufttryk ved den 35. Parallel kan ikke være den, at Luften, som oven over Passaten strømmer tilbage mod Polen, faar mindre og mindre Plads og derfor maa synke ned til Overfladen og danne et højt Lufttryk der; i saa Fald maatte Lufttrykket blive endnu større under endnu højere Bredder. Grunden maa snarere søges i Forholdet mellem de forskellige Parallelkredses Omdrejnings- hastighed og den Hastighed, hvormed Luftudvekslingen mellem Pol og Ækvator foregaar. Ved Beregning har man fundet, at den sidste netop er lige saa stor som Omdrejningshastigheden ved den 35. Pa- rallel. Under højere Bredder, hvor den er større end Parallelernes Omdrejningshastighed, maa Vinden da blive vestlig, under lavere Bredder, hvor det modsatte er Tilfældet, derimod østlig. Kun under lavere Bredder finder et sluttet Kredsløb Sted, saaledes som det vilde være Tilfældet uden Jordens