Studier Over De Danske Søers Plankton

CHLOROPHYCEÆ. 97 betragtes som tilfældigt udført Materiale. Til Støtte for denne Opfattelse tjener først og fremmest, at en stor Mængde Kolonier ved nærmere Eftersyn viser sig at være tomme Coenobier, navnlig Individer, der tages om Vinteren og hører til P. boryanums Formkreds; endvidere, at det ikke har været muligt at paavise nogen tydelig Periodicitet; Arterne P. boryanum og duplex var. clathratum findes i næsten alle Prøver til alle Aars- tider; de er sandsynligvis noget hyppigere om Sommeren, men det er ikke let at danne sig en begrundet Mening herom, da det ofte er vanskeligt at bestemme, om man har en levende Koloni eller et tomt Coenobium for sig. Den i større Søers Plankton mest varierende Art er P. duplex, der hyppigst forekommer som Formen clathratum-, vi er ganske enige med Chodat, naar han (02 p. 228) siger, at de talrige Former al denne Art ikke fortjener at betragtes som Varieteter og Arter, og maa navnlig tage bestemt Afstand fra Le mm er- mann s Forsøg (99 p. 114) paa yderligere at sondre Formkredsene P. clathratum og duplex ud i et stort Antal Arter og Varieteter. I de ældre Arbejder over Pionersøernes Plankton har Zacharias og Apstein kun angivet Lo Arter, P. pertusum (= duplex) og boryanum. Naar Lemmermann senere hen (00 Z. p. 523) hævder, at han i Plank- tonprøver fra samme Søer har paavist ikke mindre end 10 »wohlunterschiedene« (!) Former, og i den An- ledning anbefaler sine Kolleger at gaa meget forsigtig til Værks ved Sammendragningen af Arterne, turde i alt Fald en Del af samme Forf.s Kolleger fristes til at anbefale ham selv, saafremt han ønsker, at man skal følge ham, al dokumentere sin Opfattelse noget mere solidt end hidtil. L. har ingenlunde leveret Bevis loi, at disse Former er Arler eller Varieteter endsige »wohlunterschiedene«. Det havde været vor Hensigt nærmere at studere Temporal- og Lokalvariationen indenfor Slægten Pediastrum, men Arbejdet viste sig at være af en saa vidtløftig Natur, at det ikke lod sig gøre i Forbindelse med de øvrige Opgaver, vi havde stillet os; Maalinger lader sig næppe anvende; bedst løses Opgaven vistnok ved Sammenligning af et meget stort Antal Mikrofotografler eller ved Dyrkning. Saa længe en saadan Under- søgelse ikke foreligger, opnaas der intet ved en Udsondring af de gamle Arter i en Mængde nye. Vore Iagttagelser giver Anledning til følgende Bemærkninger. De forskellige Arter afviger blandt andet fra hverandre dels i Maaden, hvorpaa de perifere Celler ender (1—2 Spidser, Spidsernes Længde og deres indbyrdes Beliggenhed), dels i Formen af de centrale Celler (X formede, A formede og formede), hvoraf atter resulterer Tilstedeværelsen af større eller mindre Hulrum mellem de enkelte Centralceller og mellem disse og de perifere Celler; hos visse Arter, f. Eks. P. tetras (Ehr.) Ralfs, er, saa vidt vides, de centrale Celler altid sammensluttede og de perifere Celler ikke forsynede med særlig fremstaaende Spidser; andre, f. Eks. P. simplex, har x formede Centralceller, store Spalter, og de perifere Celler er udstyrede hver med en lang, stærkt fremspringende Spids; endelig gives der Arter, til Dels P. bo- ryauum, men særlig P. duplex, der frembyder talrige Variationer saa vel med Hensyn til Centralcellernes som til de perifere Cellers Form; dog synes det, som om begge disse Variationer har en Tendens til at gaa Haand i Haand med hinanden; jo mere X formede Centralcellerne er, jo mere gennemhullet Coenobiet synes, des længere og mere fremstaaende er ogsaa de perifere Cellers Spidser. Der er nu ingen Tvivl om, at de kompakte Kolonier overvejende er hjemmehørende i Smaasøer og Damme; Arter som P. tetras, tricornutum Borge, P. Kawraiskyi og for en stor Del, som levende Kolonier, ogsaa P. boryanum træffes i Aim. ikke i større Søers Plankton; omvendt findes de meget aabne P. simplex-Inåiviåer med stærkt gennemhullede Coenobier og lange, torndannede Spidser paa de perifere Celler hyppigst i større Søer. Vi anser det i øvrigt for givet, at en nærmere Undersøgelse vil konstatere, at Pediastrum-Axterne er under- kastede en meget betydelig Lokalvariation. Med Hensyn til Temporalvariationen er Forholdene endnu meget lidt udredede; dog er det sikkert, at P. simplex overvejende er Sommerform. Et nærmere Studium af talrige Individer, regelmæssigt indsamlede, vilde kunne vise, hvor vidt de centrale Cellers X Form og de perifere Cellers Spidser tiltog med Vandets stigende Temperaturer, og ligeledes give Oplysninger om P. simplex’s Forhold Lil P. duplex var. clathratum. 13 De danske Søers Plankton.