Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
CHLOROPHYCEÆ.
Desmidiaceerne hører aldeles overvejende hjemme i Smaasøer, lave Damme og side Moser, Vande med
ringe Dybde, høj Tp. og rige paa opløste, organiske Stoffer; Hovedmassen er langsomt krybende Bundformer;
for saa vidt de forekommer i større, klare Søer, er det særlig som Bredformer eller paa Lokaliteter, hvor
Vandet er forurenet (Kloakafløb, Tilløb fra Sumpe etc.); de Arter, der optræder i større Søers pelagiske
Region, er nærmest de samme, som findes i Smaasøers vegetationsfri centrale Partier; enkelte Former
kan være karakteristiske for disse sidste (Hyalotheca i Koppenteiche i Riesengebirge, Lem merman n
96 b. p. 93).
Desmidiaceernes Maks. falder vistnok saa vel i Søer som i Damme i Aim. sammen med Vandets højeste
Tp.; yderligere og mere specialiserede Undersøgelser er dog paa dette Omraade ønskelige; det maa bemærkes,
at Lager heim (00 p. 19) fra arktiske, alpine og subalpine Søer mener at have fundet, at Desmidiaceerne
her har en kort Blomstringsperiode om Foraaret, Tp. 10.3—11.5, hvorpaa de næsten ganske forsvinder. Man
træller i Plankton ikke faa Skeletter af Desmidiaceer, især af Staurastrum- og Cosmarium-Arter; disse holder
sig øjensynlig meget længe svævende; de er paavist i Mængde i vore dybere Søgytjer (W.-L. 01 p. 113).
Closterium.
Bestemmelsen af de i vore Søers Plankton optrædende Closterium-Arter har voldt os betydelige Vanskelig-
heder. Fra andre Søers Plankton beskrives et ikke ringe Antal Closterium-Arter; vi har Indtrykket af, at
der i Virkeligheden kun findes faa Planktonarter, men at disse af de forskellige Forf. er beskrevne under
forskellige Navne; hvad der øger Vanskeligheden, er, at Plankton Closterierne for det uøvede Øje let for-
veksles med Raphidium-Arter, og det formodes, al slige Forvekslinger har fundet Sted.
For Schweizersøernes Vedkommende angiver Chodat to Arter, C. gracile Delp. (97«. Tab. II, Fig. 11 og 12)
og C. aciculare West (T. II, Fig. 10); førstnævnte blev senere (98 p, 185) beskrevet som en egen Art, C. Nord-
stedtii, al Chodat, der angiver, at den er karakteristisk »aux grands lacs de basse région«.; sidstnævnte er
derimod kun lunden i Le Léman. Fra de mellemeuropæiske Søer angiver Lemmermann særlig to Arter,
Closterium pronum Bréb. var. longissimum Lemm. (96 b. p. 169) og C. limneticum Lemm. (99 p. 123); først-
nævnte ophøjer L. senere hen (99 p. 124) til Slægten Closteriopsis tongissima ; denne Alge skal i Følge Lem-
mermann (01 a. p. 91) være identisk med Raphidium pyrogenum Chodat; (00 a. p. 66) fjærner han Slægten
Closteriopsis fra Conjugateine og fører den nærmere til Raphidium. Alle de af os sete Closterier har været
overordentlig smalle og fine, men med svagt buede hyaline Ender; de tilhører utvivlsomt alle en Art, som
vi foreløbig betegner som C. ceratium, da de bedst stemmer overens med den af B. Schrøder givne Figur
al denne Art; vore Closterier er lor lange og tynde og for elegant buede, til at de kan være C. limneticum
Lemm., den al Chodat afbildede C. aciculare har vi aldrig set; derimod har vi i Silkeborgsøerne fundet
Clostei mm lignende Former, der endte i overordentlig lange, fine Børster; muligvis har vi her haft Closteriopsis
longissima for os.
C. ceratium Perty.
Tab. V, Fig. 156.
Bruno Schrøder 99. Tab. 10, Fig. 3 b.
Arten er paavist i alle de undersøgte Søer, men i Aim. kun i ringe Mængde.
Den synes i Modsætning til de øvrige Chlorophyceer at være hyppigst om Vinteren og det tidlige Foraar;
rimeligvis spiller den en betydelig større Rolle i vore Søers pelagiske Region; men paa Grund af sin over-
ordentlig slanke Form undviger den med Lethed gennem Nettets Porer, saa at kun en Brøkdel kommer
med i Prøven.
Cosmarium.
Af Slægten Cosmarium, der udelukkende indbefatter Dam- og Lavvandsformer, forslaas en Del Arter
undertiden ud i de større Søers centrale Partier; en Del er saaledes funden i Vettern af De Toni & Forti
(00 p. 783), i Schweizersøerne af Chodat (97a. p. 300) o. a.