Studier Over De Danske Søers Plankton

102 CHLOROPHYCEÆ. Desmidiaceerne hører aldeles overvejende hjemme i Smaasøer, lave Damme og side Moser, Vande med ringe Dybde, høj Tp. og rige paa opløste, organiske Stoffer; Hovedmassen er langsomt krybende Bundformer; for saa vidt de forekommer i større, klare Søer, er det særlig som Bredformer eller paa Lokaliteter, hvor Vandet er forurenet (Kloakafløb, Tilløb fra Sumpe etc.); de Arter, der optræder i større Søers pelagiske Region, er nærmest de samme, som findes i Smaasøers vegetationsfri centrale Partier; enkelte Former kan være karakteristiske for disse sidste (Hyalotheca i Koppenteiche i Riesengebirge, Lem merman n 96 b. p. 93). Desmidiaceernes Maks. falder vistnok saa vel i Søer som i Damme i Aim. sammen med Vandets højeste Tp.; yderligere og mere specialiserede Undersøgelser er dog paa dette Omraade ønskelige; det maa bemærkes, at Lager heim (00 p. 19) fra arktiske, alpine og subalpine Søer mener at have fundet, at Desmidiaceerne her har en kort Blomstringsperiode om Foraaret, Tp. 10.3—11.5, hvorpaa de næsten ganske forsvinder. Man træller i Plankton ikke faa Skeletter af Desmidiaceer, især af Staurastrum- og Cosmarium-Arter; disse holder sig øjensynlig meget længe svævende; de er paavist i Mængde i vore dybere Søgytjer (W.-L. 01 p. 113). Closterium. Bestemmelsen af de i vore Søers Plankton optrædende Closterium-Arter har voldt os betydelige Vanskelig- heder. Fra andre Søers Plankton beskrives et ikke ringe Antal Closterium-Arter; vi har Indtrykket af, at der i Virkeligheden kun findes faa Planktonarter, men at disse af de forskellige Forf. er beskrevne under forskellige Navne; hvad der øger Vanskeligheden, er, at Plankton Closterierne for det uøvede Øje let for- veksles med Raphidium-Arter, og det formodes, al slige Forvekslinger har fundet Sted. For Schweizersøernes Vedkommende angiver Chodat to Arter, C. gracile Delp. (97«. Tab. II, Fig. 11 og 12) og C. aciculare West (T. II, Fig. 10); førstnævnte blev senere (98 p, 185) beskrevet som en egen Art, C. Nord- stedtii, al Chodat, der angiver, at den er karakteristisk »aux grands lacs de basse région«.; sidstnævnte er derimod kun lunden i Le Léman. Fra de mellemeuropæiske Søer angiver Lemmermann særlig to Arter, Closterium pronum Bréb. var. longissimum Lemm. (96 b. p. 169) og C. limneticum Lemm. (99 p. 123); først- nævnte ophøjer L. senere hen (99 p. 124) til Slægten Closteriopsis tongissima ; denne Alge skal i Følge Lem- mermann (01 a. p. 91) være identisk med Raphidium pyrogenum Chodat; (00 a. p. 66) fjærner han Slægten Closteriopsis fra Conjugateine og fører den nærmere til Raphidium. Alle de af os sete Closterier har været overordentlig smalle og fine, men med svagt buede hyaline Ender; de tilhører utvivlsomt alle en Art, som vi foreløbig betegner som C. ceratium, da de bedst stemmer overens med den af B. Schrøder givne Figur al denne Art; vore Closterier er lor lange og tynde og for elegant buede, til at de kan være C. limneticum Lemm., den al Chodat afbildede C. aciculare har vi aldrig set; derimod har vi i Silkeborgsøerne fundet Clostei mm lignende Former, der endte i overordentlig lange, fine Børster; muligvis har vi her haft Closteriopsis longissima for os. C. ceratium Perty. Tab. V, Fig. 156. Bruno Schrøder 99. Tab. 10, Fig. 3 b. Arten er paavist i alle de undersøgte Søer, men i Aim. kun i ringe Mængde. Den synes i Modsætning til de øvrige Chlorophyceer at være hyppigst om Vinteren og det tidlige Foraar; rimeligvis spiller den en betydelig større Rolle i vore Søers pelagiske Region; men paa Grund af sin over- ordentlig slanke Form undviger den med Lethed gennem Nettets Porer, saa at kun en Brøkdel kommer med i Prøven. Cosmarium. Af Slægten Cosmarium, der udelukkende indbefatter Dam- og Lavvandsformer, forslaas en Del Arter undertiden ud i de større Søers centrale Partier; en Del er saaledes funden i Vettern af De Toni & Forti (00 p. 783), i Schweizersøerne af Chodat (97a. p. 300) o. a.