Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CHLOROPHYCEÆ.
103
C. scenedesmus Delp.
Tab. IX, Fig. 106.
C. Schröter 97. Tab. Fig. 90.
Arten er paavist i enkelte Prøver fra Skanderborgsø og Mossø.
Staurastrum.
Ligesom Closterium er Staurastr um-Arterne hjemmehørende i ganske lavvandede Smaasøer, Damme og
Moser, og de Former, der findes i de større Søers pelagiske Region, er kun forslaaede Individer. Herfra
maa dog maaske und tages de to Arter S. gracile og S. paradoxum, der synes konstante Beboere af de saa-
kaldte Damsøers centrale Partier.
S. gracile Ralfs.
Tab. VI, Fig. 72.
C. Schröter 97. Tab. Fig. 89.
5. g. er paavist i alle de undersøgte Søer, men spiller en noget forskellig, som oftest meget underordnet Rolle i
disse. Naar Vintermaanederne undtages, vil Arten rimeligvis til enhver Tid kunne træffes i Plankton fra Furesø,
Esromsø, Sorøsø, Tjustrupsø og Viborgsø; i Haldsø og Silkeborgsøerne var den noget sjældnere. Den har sit Maks.
liggende nær ved Vandets højeste Tp., Furesø 15/8, Esromsø 30/9, Sorøsø 18/9) Tjustrupsø 17/9, Mossø 1/8.
I alle disse Søer optræder den i underordnet Mængde. I Viborgsø, der mest af alle har Karakteren af en stor,
lav Dam, optraadte den i stor Mængde. Den viste sig i 01 først 18/g Tp. 14 og var 7/8 Tp 23 saa talrig, at den
næst efter Cyanophyceerne var Planktonets hyppigste Form; rimeligvis var den lige saa talrig 157 Tp. 12, men
maskeredes da af Aphctnizomenon. 14/10 Tp. 12 var den meget aim., aftager 1O/X1 Tp. 8 og findes derpaa enkeltvis i
alle Prøverne lige til 02 25/6 Tp. 17, da den optræder noget hyppigere; 27/7 Tp. 15 har den atter et kolossalt Maks.
vistnok større end 01. I Dec.—Jan. findes hovedsagelig døde, tomme Skaller; under sit Maks optræder den ofte i
Kæder paa 6, undertiden 8 Individer.
6. gracile nævnes i talrige Planktonarbejder, men altid hyppigst fra Damme, Smaasøer eller fra Bredderne
af større Søer; i store, klare Søers pelagiske Region liører den ikke hjemme.
Apstein (96 p. 144) synes at være den eneste, der har iagttaget Periodiciteten; han angiver ligesom vi,
at dens Maks. falder sammen med Vandets højeste Tp.
5. paradoxum Meyen var. longipes Nord st.
Tab. III, Fig. 28.
Borge 00. Tab. 1, Fig. 4.
5. p. er paavist i alle de undersøgte Søer undtagen Viborgsø og Silkeborgsøerne, men optræder i de fleste kun
enkeltvis i nogle faa Prøver. Den træffes hyppigsi i Esromsø, Sorøsø, Tjustrupsø og Haldsø, hvor den vistnok
forekommer til alle Tider af Aaret, muligvis med Undtagelse af Feb.—Marts; den synes at være hyppigst i Sep.
6. p. gør her i Landet mere Indtryk af at være Søform end S. gracile, da den netop opnaar sin højeste
Udvikling i vore dybeste og koldeste Søer. Den optræder næten altid enkeltvis; højst er der set Kæder paa
to Individer.
Den synes at variere ikke saa lidt paa de forskellige Lokaliteter; Variationen vedrører dels Hornenes
Længde, dels den Vinkel, hvori disse viger ud fra hinanden; ogsaa Cellens Sculptur er underkastet betydelig
Variation.
Udenfor Danmark er Arten oftest paavist i Damme; Zacharias har (98 b. p. 102) fundet den i Masser
i en Smaadam.