Studier Over De Danske Søers Plankton

PROTOZOA. 115 muligvis med Undtagelse af enkelte alpine Fornier, er kosmopolitiske, er dog hver Forf. efter et øjensynlig meget indgaaende Studium kommen til sit fra alle de andres stærkt afvigende Resultat. Man laaner hinandens Materiale; flere Forf. efter hinanden undersøger Materialet fra samme Sø, og hvor den ene kun har kunnet paavise een Art, melder hans Efterfølger, at han har fundet »zusammen sieben verschiedene Formen« (Lem- merman n 00/. p. 522) o. s. v. Slægten Dinobryum deles i 3 Underslægter: Epipyxis Lauterborn, Dinobryopsis Lemm. og Eudinobryum Lauterborn (cfr. Lauterborn 99 p. 380). Af disse indbefatter de to førstnævnte kun Arter med enlige Celler, sidstnævnte kun Koloni-dannende Arter. Det er særlig indenfor Underslægten Eudinobryum, at Uenigheden med Hensyn til Artsbegrebet kommer frem. Navnlig gør to Opfattelser sig gældende; den ene, der kan betegnes som den ældre, og som særlig er repræsenteret af Bütschli, Zacharias, Apstein, Senn, mig selv og, som det synes, til Dels ogsaa Lauterborn, anerkender kun et meget begrænset Antal Arter og henfører Hovedmassen af alle de hidtil kendte Former til de af Ehrenberg og Stein opstillede lo gamle og ofte afbildede D. sertularia og D. stipitatum. Den anden yngre, der nu ganske synes at have overfløjet den ældre, tog sin Begyndelse med Imhof (90 p. 483), blev senere hævdet af Bachmann (01 p. 204), Brunnthaler (01 b. p. 293), Chodat (97—98), men fremfor alle af Lemmermann (00/. p. 500)x); ved disse Forf. fælles Anstrengelser er Artsantallet nu drevet op til c. 30; Forvirringen bliver dog først fuldstændig derved, at det kun er de allerfærreste af disse mange Artsbegreber, Forf. kan blive enige om; jeg indskrænker mig her til at henvise til deres Arbejder. Lad end Dinobryum aldrig saa meget ude i Naturen befinde sig i en »Werdeprocess neuer Formen«, at samme derude skulde foregaa ligesaa intensiv, som den for Øjeblikket foregaar i vore Tidsskrifter, derom lør man vel have Lov til at udtale en beskeden Tvivl. Den ældre Retning hævder skarpt, og den yngre er villig til at indrømme, at Artsbegrebet ikke kan last- slaas, saa længe man ikke raader over et regelmæssigt, hver 14. Dag indsamlet Materiale stammende fra mange forskellige Lokaliteter. Men medens den ældre Opfattelse gaar ud fra, at saa længe en saadan Under- søgelse ikke foreligger, og Beviset for disse talrige Arters og Varieteters Konstans endnu ikke er leveret, er en yderligere Sondring af de to gamle Artsbegreber usikker og uvidenskabelig, paastaar den yngre Retning, at Manglen af en saadan Undersøgelse netop nødvendiggør, at hver lille Variation bør finde sit Udtryk i Nomenklaturen og altsaa berettiger til Opstillingen af en ny Art eller Varietet. Først naar den ovennævnte Undersøgelse foreligger, kan alle disse Arter og Varieteter muligvis sammendrages. Denne Fremgangsmaade, der i sin mest yderliggaaende Form møder os i Lemmermanns Publikationer, er efter Forf. Mening meget uheldig. Erfaringen lærer, at man ad denne Vej kun skaber en i kortere eller længere Tid fremherskende Konfusion, der hindrer det klare Overblik. Den fremkaldte en langvarig Konfusion m. H. t. vor Opfattelse af Hyalodaphnierne og Anuræerne, den har særlig ved Imhofs Arbejder været nærved at konfundere Arts- begrebet Ceratium hirundinella og har ikke haft nogen gunstig Indflydelse paa vor Opfattelse af de to gamle Arter D. sertularia og stipitatum. Denne Fremgangsmaade kan vel faa Betydning ved, at den ende- lige Sandhed derved vil kunne underbygges saa meget des solidere, men noget nødvendigt Led i Udviklingen er den ikke. (01 p. 206) skriver Bachmann: »AZs Art bezeichnen wir alle diejenigen Individuen, welche in mehrern wichtigen Merkmalen so übereinstimmen, dass diese Merkmale auch unter den verschiedensten Bedingungen bei der Fortpflanzung sich erhalten. Varietäten stimmen in Habitusmerkmalen mit den Arten überein, lassen aber Merkmale hervortreten, die im Verlaufe der Fortpflanzung infolge veränderter Bedingungen wandelbar sind.« Disse Definitioner er sikkert meget gode, men netop fordi vi m. H. t. Dinobryerne ikke ved, hvor vidt de vigtige Kendetegn, hvorpaa vi grunder Artsbegrebet, virkelig holder sig og ikke paavirkes af ydre Forhold, 0 cfr. dog Lemmermanns (03 p. 151) noget ændrede Opfattelse. 15: