Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
PROTOZOA.
absolut ikke hjemme her og bør ikke regnes med til de større Søers Planktonorganismer. I 98 paavistes
den i alle de undersøgte Damme; den havde her et stort Maks. i Tiden fra 15/3 eller ‘/i til 1/5 og kunde
optræde i uhyre Mængde; om Sommeren forsvandt den eller var meget sjælden; et nyt, men langt svagere
•Maks. viste sig dog i Nov. Arten holdt sig med en Del Eks. under Isen og var, umiddelbart efter at Isen
var forsvunden, til Stede i ikke ringe Mængde. Paa Tidspunktet for det store Maks. ser man ofte Tværdeling
af Kolonierne; ligeledes forekommer ofte lange, pølseformede Kolonier, som ved svagt Tryk med Dækglasset
gaar over i flere mindre Kolonier.
Kendskabet til Synurct-Koloniernes Formering og Opkomst er kun ringe. Man ved, at de enkelte Individer
formerer sig ved Længdedeling, og naar disse i en Koloni er bleven for mange, sker en Deling, hvorved nye
Kolonier fremkommer. Derimod ved man intet om, hvorledes Kolonierne oprindelig er opstaaede. Bütschli
har (80 p. 767) meddelt, at Grim hos Flagellater, der hører til Gruppen Sijnura, Syncrypta, Uroglena, har set
Kolonierne falde hen i Enkeltindivider, miste Flagella og blive omdannede til Amoeber, der senere encysterede
sig. Indenfor disse Cyster foregik der da en livlig Deling, hvoraf Resultatet blev Kolonier paa 2—300 Indi-
vider. Iagttagelsen er ikke senere bleven bekræftet.
I April Maaned vrimler de ovennævnte 12 Damme af brungule, pæreformede Legemer, udstyrede med
Øjeplet og to lige lange Flagella. I samme Vandprøve finder man Kolonier paa 2-3-4-5-8 o. s. v. Individer, der
ganske svarer til de enligt forekommende Individer. Stillingen i disse Kolonier er altid den samme; de til-
spidsede Ender vender mod hinanden og synes ligesom svagt sammensmeltede; de brede Ender med Cilierne
vender ud mod Periferien. Jeg har set Kolonier, der bestod af 2—3 Individer, som et enkelt fritsvømmende
Individ først omkredsede, og hvortil det saa senere sluttede sig. Fænomenet blev kun iagttaget i April
Maaned; jeg formoder, at de enkelte fritsvømmende Individer maa være fremgaaet af overvintrede Cyster,
som jeg imidlertid forgæves eftersøgte.
Lauterborn (94 a. p. 391) meddeler i en Anmærkning, at han har iagttaget, at Synura i Feb. dannede
Cyster med stærk Kiselvæg; hvert Individ i en Koloni skal indenfor sit Hylster udskille en kuglerund Cyste
med en ganske lille, rund Aabning. Fremtidige Undersøgelser maa afgøre, hvor vidt disse Cyster bliver frie
af Moderkolonien, spredes over Søbunden, klækkes i April og frembringer de af mig iagttagne Enkeltindivider,
som efter en Tid lang at have sværmet om forener sig til Smaakolonier, der efter paafølgende Længdedeling
af sine Individer frembringer nye Kolonier.
S. uvella angives i Almindelighed ikke i Planktonet fra større Søer; den findes dog opført i Zacharias’
Planktontabeller (94 b. p. 100); samme Forf. (98 b. p. 105) har rigtigt fremhævet den som karakteristisk for
Damplanktonet.
Uroglena.
Slægten Uroglena indbefatter kun een Art, U. volvox-, Le mm ermann har (99 p. 107) opstillet Slægten
Uroglenopsis indbefattende to amerikanske Arter, U. americana Calk, og radiata Calk. (01a. p. 86) har Lem-
mer man n yderligere pointeret Forskellighederne. Nærmere Oplysninger angaaende denne Slægt bør dog
afventes.
U. volvox Ehr.
Blochmann 95. Tab. IV, Fig. 126.
U. v. er paavist enkeltvis i flere af de undersøgte Søers Plankton; den findes inde ved Bredden og i de side
Bugter og kan her, navnlig i Foraarstiden, optræde i Mængde; herfra forslaas den ud i den pelagiske Region, hvor
den i øvrigt ikke hører hjemme.
I 98 optraadte den i 9 af de 11 undersøgte Damme, hvor den hørte til det perennerende Plankton; Arten*
havde et stort Maks. i April—Maj, Toppunktet faldt overalt c. 15/4; om Sommeren tog den stærkt af, men
ud paa Efteraaret indtraf et nyt, men meget svagere Maks.
Jeg har to Aar i Træk søgt at blive klar over Maaden, hvorpaa Uroglena-Koionierne opstaar. Iagttagel-
serne skal gøres de første Dage i April ved Tp. c. 5. Det synes, som om Kolonidannelsen er af betydelig